Forskønnelsen_1943-1946

benhavns Bygningskunst gennem T iderne. A f ikke mindre Betydning vilde Opmaalinger af Byens G adestrøg og Pladssider være, idet man tager hver G ad esid e og hver P ladsside for sig og frem; stiller dem i passende M aalestoksforhold, saa man ser, hvorledes Hus f ø j e r sig til Hus i de lange Rækker. Et fyldigt Materiale af denne Art vilde være til uvurderlig N y tte ved alle D ispositioner vedrø; rende den indre By, saavel ved enkelt forekom; mende Byggesager — i hvilke man ud en .en sam; let Plan let vil komme til at disponere imod se; nere P lamØnsker — som ved større Planlæggel; ser. Man tænker sig de t t e Under s øgel se sa rbej de ud fø r t ov er en Per iode paa 5 Aa r og gennemf ort v e d Kommun en s Foranstaltning i Sama rbej de me d Indenri gsmi ni st eri et , Na ti ona lmus e e t og Kuns t s akademi et . D e A rkitektstuderende vil her kunne faa Lejlighed til et frugtbart og for deres egen Uddann else særdeles betydningsfuldt, praktisk A rbejde. V ig tig t er det, at A rbejdet udføres me; todisk under kyndig Ledelse, og at det indvundne Materiale sam les i et enkelt Arkiv, f. Eks. under Københavns Magistrats 4. A fdeling og gøres of; fen tligt tilgængeligt. Vi de r e tillader man sig at henstille, at nuvæ ; r ende og k omm e n d e Bygningsfredninger og Komi munens vær e nde og k ommen d e Gadep lane r s am ; a rbe jdes . D et skønnes m eget uheldigt, at Kom; munen og D e t særlige Bygningssyn hver for sig træ ffer Beslutninger, som er i skarp Modstrid med hinanden. Man henviser eksempelvis til den vold somm e Konflikt mellem Kommunens Gade; plan pr. 1. Marts 1942 for Vestergade;Skinder; gade (se Tegning (Kort) Nr. 12.308 fra Stadsinge# niørens D irektorat, Byplanafdelingen) og de paa samme Kort v iste om fattende Bygningsfredninger i de nævn te Gader, som hører til eller er knyttet til Kvarterets m est typ iske Bybillede. D et er ikke U dva lg ets Mening, at København skal være en død Museumsby. A t der bygges N y t hverken kan eller skal undgaas; det man ønsker er, at H elhedspræget af de arkitektonisk værdi; fulde Strøg ikke slaas i Stykker, at de naturlige, nedarvede Forhold mellem Gadebredder og Hus; højder ikke forrykkes og, sid st men ikke mindst, at de bestaaende særlig værdifulde Bygninger og de virkelige Monumentalbygninger stadig kom; mer til deres Ret i deres hævdvundne Omgivelser. Byen skal i Fremtid som i Fortid have Lov til at følge med i Udviklingen, men denne maa ske un;

der Kontrol og under bevid st og gennem ført An; svar overfor de store Værdier for By og for Land, som Fortiden har skabt, og som i N u tid og Frem; tid gør Byen tiltalende og giver den Charme og Tiltrækning for saavel Borger som T ilrejsende. Den umaadelige Lykke det har været for vor Hovedstad, at den stort set er blevet forskaanet for Krigens Ødelæggelser, har sam tidig rykket den mange Trin op blandt Europas gamle Kultur; byer, hvis Tal jo er b levet sørgeligt reduceret. D ette opfordrer til i endnu højere Grad end tid; ligere at arbejde po sitivt og m aalbevidst paa den store Opgave det er at tilrettelægge Byens fort; satte Liv og Væ k st saaledes, at denne ikke sker paa Bekostning af de overleverede Værdier, men tværtimod betegner en Væ rd iforøgelse udover disse. København, den 31. Oktober 1945. Hj . HesszPetersen, Udvalgets Formand. Erik Ander sen. Povl Baumann. V. EilschousHolm. Ib Kol bjørn. Vilh. Lorenzen. Knud Millech. Frits Schlegel. Charles L Schou.

*

H en ve n d else n tilstilledes foruden Kos b enhavns O verborgm ster, B orgm ester Sun d b o og D ep a rtem en tsch ef Paludans Müller i Undervisningsm inisteriet. Samtis dig sendtes H en vend elsen til D et særlige B yg n ing ssyn og A ka d em ira a d et, ligesom hele den kø b e n h a v n sk e Presse paa et P resemøde fik H en ven d elsen forelagt og komm en tere t. Henvendelseri blev overalt m o d ta g e t m e d Interesse og Forstaaelse. Saaledes skriver A k a d e m i r a a d e t som Svar paa vor Henvendelse:

Idet Akadem iraadet herved takker Foreningen for den Raadet tilstillede Skrivelse af 28. N o ; vember f. A. angaaende Spørgsmaalet om en udvidet B eskyttelse af de arkitektoniske og æ stetiske Fortidsm inder i København, skal man herved udtale, at man ganske kan tiltræde de af den til Behandling af Spørgsmaalet nedsatte Ko; m ité frem satte Betragtninger. Johannes Bjerg.