Forskønnelsen_1943-1946

Frede r i ksberg Allé

ken G evin st det vilde være for A lléen og Frede? riksberg Have, om man kunde bevæge Kommunen til at optage en Byggetaktik, der v iste det rig? tige og nødvend ige arkitek toniske H en syn til Sammenhængen i hele Anlægget og dets enkelte kunstneriske Værdier. „A lléen s U dv ik ling“ — skriver A rk itek t Biilmann P etersen — „er vel et Emne af almen Interesse — den er i det m indste et Emne, der viser, at god A rk itektur ikke alene skab es paa en faglig D ygtighed, som Menigmand ikke kan overskue, men i langt højere Grad paa en alm indelig Evne til at disponere fornuftigt, saadan at hver Ting inden for et Anlæg kommer til at spille netop den Rolle, der tilkommer den — uanset hvordan D etaljern e ellers b liver“. Kro? niken fortsæ tter med en dels historisk og dels rumarkitektonisk A na ly se af hele det barokke An? læg fra B egyndelsen ved Vesterbrogade, op gen? nem A lléen til P ladsen og Indgangen ved Frede? riksberg Have, et Stykke Kultur af sjæ lden høj

Frederiksberg A llé er atter fr e mm e i D iskussionen, idet Spørgsmaalet om N y ? bebyggelse paa den fra n ske S koles G ru n d trænger sig paa. Da de foreliggende B y g ? geplaner im idlertid ik ke fo re k omm e r bes tryg gen de i æ ste tisk H enseende, har Fors eningen taget Sagen op til D rø ftelse og har den 2°hi 1945 tilskrevet F rederiksberg K o m m u n e saaledes:

T il Frederi ksberg Kommuna l be s t y r e l s e. Efter den sørgelige Begivenhed den 21. Marts i Aar, N edbom bn ingen af D en franske Skole og de tilstød end e E jendomme, op stod der uven tet Mulighed for en snarlig Ordning af den frem tidige Bebyggelse paa denne Strækning langs Frederiks? berg A llé. I Erkendelse heraf frem satte A rk itekt Gunnar Biilmann Pet er sen i Slutningen af Juli Maaned i en Kronik en Række Betragtninger over, hvil?

1 0