Forskønnelsen_1943-1946

V i hen stilled e dengang at faa Ø n sket nærmere formuleret og har den 3. Februar i Aar m odtaget et Forslag gaaende ud paa, at v isse Bakker, som Kommunen ikke har m ed taget i Fredningen, fores slaas fredet. Da Sager af denne Art behandles i Samarbejde med Naturfr edni ng sfo reni ngen , har vor Bestyrelse drøftet Sagen med denne, der om faa Dage holder Møde paa Stedet, og hvor vor B estyrelse vil være repræsenteret. V ed G eneralforsam lingen 1942 blev Sagen vedr. Ho lme ns Bro og Sl ot sholms pl ane rne allerede nævnt, idet B estyrelsen havde rettet H envendelse til Borgerrepræsentationen i Anledning af den paatænkte U d fyldn ing i Kanalen mellem Højbro og H olm en s Bro. V i pegede paa det urimelige i til Stadighed at lade det gaa ud over Vandarea? lerne og hen stillede, at man, saafremt en Udvis delse af V ejban en var paakrævet, afskar det nøds v end ige af Promenoiret foran Slottet. D enne vor H env end else har nu baaret Frugt, idet det er veds taget ikke at røre Kanalen paa det paagældende Stykke. Ang. Ho lme ns Bro har Borgerrepræsentationen nu v ed tag et at lægge denne op til Holm ens Kirke og fly tte den historiske Kronometertrappe om paa den anden Side. V i har overfor Borgerrepræsentas tionen inden A fgø relsen taget A fstand fra en saas dan Anbringelse, idet vi har rettet en saalydende H envendelse: Til Borgerrepræsentationen for København. Gennem Dagspressen har Foreningen til Hovedstad dens Forskønnelse bragt i Erfaring, at Udvalget til Behandling af Magistratens Forslag til Omlægning af Christiansborg Slotsplads og Opførelse af en ny Hob mens Bro vil indstille paa Flertallets Vegne til Borgers repræsentationen, at den nye Holmens Bro bliver lagt nærmere ved Holmens Kirke end den nuværende Bro. M indretallet ønsker derimod at lægge den nye Bro saa langt fra Kirken som muligt, det vil sige omtrent paa den gamle Bros Plads, og dette støttes forsaavidt af det samlede Udvalg, som ogsaa Flertallet ønsker, at Broen fjernes saa meget fra Kirken, som Færdselshensyn gør det muligt. I den Anledning skal Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse tillade sig at protestere mod det Indgreb i Bybilledet, som den paatænkte Placering af Broen umiddelbart op ad Kirken vil betyde, og indtrængende henstille, at det historiske og karakterfulde Anlæg ved „Kronometer?Trappen“ bliver skaanet. Endelig skal man gøre opmærksom paa den Fare for Ødelæggelse, som truer Kirken som Bygningsværk og historisk Monument, hvis man lægger den moderne hurtiggaaende og tunge Trafik for tæt op ad den. V idere har vi i vort T id ssk rift Nr. 1/1943, der netop er udkommet, gjort vore Synspunkter gæk

dende, og vi vil gerne her udtale det m en ingsløse i, at vort Bystyre ikke, som vi Borgere kan for* lange det, søger sagkyndig Bistand i disse æste? tiske og kulturhistoriske T ilfæ lde, men undlader at raadføre sig med Raadhusets egne Æ stetikere. Der har været mange Planer m. H. t. Udnyt? teisen dels af selve Va r t o v s Bygning, dels af Grun? den. Borgerrepræsentationen har ganske v ist sid st ved taget at nedrive Bygningen, men T iderne har hindret dette, og der foreligger nu et udmærket Forslag til U dn y ttelse af Bygningen, id et en Kreds af Institutioner med D irektør Jer ichow som For? mand og repræsenteret ved Landsretssagfører Mogens Miil lert z er fremkomm et med et Forslag til Indretning af Va r t o v s om Bymuseum, til hvil? ket A rk itekt T y g e Hva s s har udarbejdet Tegnin? ger. V i finder det foreliggende Forslag som den ideelle U d n y ttelse af Vartov, id et et Bymuseum ikke kan tænkes at have en bedre Ramme, end det her vil faa. V i henviser iøvrigt til vor Artikel i T id ssk riftets Hæ fte 1/1943. D et er ikke for m eget sagt, at Aaret 1942 for Foreningen staar i Fr ederi ksberg Bakke s Tegn. I hvert T ilfæ ld e er det den Sag, der har beskæfti? get os m est i det forløbne Aar. D en historiske Udvikling har vi gjort udførlig Rede for i vort T id ssk rift Nr. 3/1942 sam tidig med, at vort ud? arbejdede Forslag blev bragt frem for Offentlig? heden. V i kender alle de forfærdelige Forslag til Om lægning af V ejen ind i Søndermarken, Forslag, der v ist nu er et passeret Stadium, idet man mere og mere, baade M yndigheder og Befolkning, sam? les om Tunnelforslaget. I 1921 fremkom A rk itekt Charles I. Schou paa Foranledning af Københavns Kommune med For? slag til Tunnelering af Bakken, men allerede inden havde der flere Gange været Tale om en Ændring af Forholdene, og efter 1921 har der stadig været Røre om Bakken. Medlem af Bestyrelsen , Have? arkitekt Er st adHø rgens en, fremkom saaledes i 1933 med Forslag om Genfrem stilling af Bassinet sam tidig med Sænkning og Overdækning af V ejen , saaledes at en D el af P lateauet foran S lottet blev genskabt. Frederiksberg Kommune har 3 Gange forsøgt at gennem føre Bueforslaget ind i Sønder? marken, men er hver Gang stød t paa Modstand saavel fra de øvrige in teresserede Myndigheder som fra Befolkningens Side. I 1942 indsendte vor Forening en H envendelse til Indenrigsm inisteriet, hvorunder Søndermarken sorterer, og til Arbejds? og Socialm inisteriet, grundet paa Sagens beskæfti? gelsesmæ ssige Karatker. I H envendelsen gjorde vi 13