Forskønnelsen_1943-1946

over Foreningens Standpunkt til Gennembrydnin# gen af V old en . Grundejerforeningen stod nu overfor Forhandlinger med D et særlige Bygnings# tilsyn , hvorfor Foreningens U d talelse kom me# get ubelejligt. Ludvig A. N ielsen gennemgik Sagen helt fra 1937 og udtalte, at Christian Holm dengang havde givet sit T ilsagn til V old en s G ennembrydning og bekræ ftet det senere, og Lud# vig A . N ie lsen m en te stadig at kunne henholde sig til det dengang givne Tilsagn. V idere udtalte han, at Foreningen til Ho v e d s t a d e n s Forskønnelse efter hans O p fa ttelse havde godkend t det nu fore# liggende Projekt, som gik ud paa, at Stien paa Voldkron en blev fort over en Bro i Smag med Broen i Ø rstedsparken og henviste til U d talelser i 1913 af A rk itek t Egil Fischer og Havearkitekt Er s t adHø r gensen. Kunstmaler Theande r henstillede, at Bestyrelsen snarest optog Forhandlinger om Fredning af Bakke# dragene ved U tter slev M ose og fremviste et Kort over de paagæ ldende Arealer. A rk itekt Eigil Fischer finder, at de N avn e og U d talelser, Ingeniør Ludvig A . N ielsen mente at kunne stø tte sig til fra Foreningens Side, var af saa gammel Dato, at man intet kunde bygge paa dem, men at Sagen efter de mange Aar godt kunde ses fra et helt andet Synspunkt. Ark itekt Fischer vilde ikke udtale sig om selve Broforslaget nu, men m en te at Projek tet til Langebro med de der# til hørende lange Ramper først maatte løses, og derefter kunde man drøfte Gennem skæringen af V old en . V idere udtalte A rk itek t Fischer, at hele Forhol# det ved Bebyggelsen af Kvarteret mellem Chri# stianskirken og Knippelsbro var ganske forfærde# ligt, der herskede kun Rod og Uorden; det var paa Tide, at der blev sikret en fornuftig Plan for dette Kvarter. V inhandler Wan d a l udtaler, at det ikke alene er private Grundejerinteresser, der ligger bag Grundejernes Krav om en Forbindelse gennem V old en , men at trafikale Krav staar bag. T ilmed er det paagæ ldende Sted paa V old en det grimme# ste og m est vanrøgtede Sted, saaledes at Gennem# skæringen kun kan betyde en Fordel. T il Slut henleder Hr. W andal Opmærksomhe# den paa H jæ lpekorp sets Kuranstalt paa V o ld en og henstiller, at man tager F jernelsen af Kuranstal# ten op, da S tedet ikke har den friske og rene Luft, som betinger T ilstedevæ relsen af en saadan Anstalt.

H erefter tog Formanden atter Ordet og udtalte: „Det var med en vis Forbavselse, at vi for no# gen T id siden saa, at Christianshavns Grundejer# forening havde b eny ttet vort N avn som Garant for den projekterede Gennem skæring af V o ld en og Bro over Voldgraven. V i kend te intet til Pro# jek tet paa det T id spunkt og forbeholdt os i sin T id at tage endelig Stilling til Sagen, naar vi var blevet gjort bekendt med Forslaget. D ette er sket den 17. i denne Maaned, altsaa længe efter at Chri# stian shavns Grundejerforening har b eny ttet vort N avn . Der ligger en nøje O vervejelse gennem den Ud talelse, vi nu er komm et med. Der herskede al# m indelig U tilfred sh ed i B estyrelsen over den gamle U d talelses Ordlyd, og vi m en te ikke, at vi maatte føle os bundne af en tidligere B estyrelses Ken# delse, navnlig da vi modsat Christianshavns G rundejerforening synes, at der er Momenter, der maa tyd es som en Ændring af Situationen fra dengang. Jeg skal om lidt sige, hvori disse Mo# menter bestaar. B estyrelsen m ente nu at maatte fastslaa, hvad Maleren Emil Kr ause allerede udtalte i 1939, at vi er principielt imo d Sagen i Stedet for, at vi ikke er principielt imod den, saaledes som Erklærin# gen i 1937 udtalte. Dengang som nu var det Me# ningen, at vi vilde forbeholde os Ret til at v en te med endelig Stillingtagen, indtil et konkret For# slag forelaa, og vi pointerer blot nu skarpere, end det dengang udtryktes, at kun for me ge t vægt ige trafikale Grun de kan vi fravige Principet og gaa med til en Gennemskæring. D enne Ændring i Formuleringen og denne skarpe Pointering er en naturlig Følge af, at vi ikke mener at kunne betragte Forholdene som helt de samme, som' da Erklæringen i 1937 blev af# givet. Dengang paapegedes Vanskelighederne i Krydset ved Langebro mellem Trafiken over Broen og Trafikken Langebrogade—Islands Bryg# ge, og disse V anskeligheder skulde fordre, at Krydset forlagdes østpaa, altsaa ved Gennemskæ# ringen af V o ld en og Kanalen. Men det nye Lange# brojekt med Ramperne ophæver jo Vanskelighe# derne henne ved Kajen, hvor Opkørslen til Lange# bro nu er, idet Trafikken Langebrogade— Islands Brygge kan føres ind under Rampen, saa den ikke kolliderer med Brotrafikken. For Fodgængere fra Islandsbrygge#Kvarteret er der i Ø jeblikket Adgang til at handle paa Chri# stianshavn over den Bro, som eksisterer, og for B iltrafikken maa den gam le V ej ad Langebrogade være god nok. Skulde den nye Gennemskæring 15