Forskønnelsen_1943-1946

A rkitekt Jean Deleurans og Civilingeniør Niels M. Plums Forslag til Parallelgader:

Den af Borgerrepræsentationen i 1923 vedtagne Plan for Gen? førelse af Parallelgader.

lægt hurtigt, kunde det gaa, men i de fleste Tik fæ lde faar vi Fornøjelse af i flere paa hinanden følgende Aartier at se paa disse Baggaardsidyller. N y Ø stergade har ligget saaledes i henved et halvt Hundrede Aar. Der er saa mange Forhold, der griber ind, naar det gælder at gøre Ret og Skel mellem Gader og Bebyggelse, og det er jo saa heldigt, at vi har en dansk By, der har v ist os, hvordan man ikke skal bryde igennem — at der tænkes paa Aalborg, er næppe nogen i Tvivl om. V i andre bør tage Lære heraf. Plum og Deleuran fremhæver, at der med Hen? syn til Raadhuspladsen som Færdselsknudepunkt kun er to principielle Løsninger for Fremtiden, nem? lig en ten at fortsæ tte V esterbrogade gennem den indre By ved en ny f. Eks. 50 m bred Centralgade eller ved to, f. Eks. 30 m brede Parallelgader. D et sid ste er v ist paa den ved føjed e Plan. Den tredie og naturligste Mulighed, nemlig at opfatte Vester? brogade og V estre Boulevard som M idlet for Tra? fikanterne til at naa Bykernen, er slet ikke om? talt. Hv i s der endelig er Brug for gennemgaaende Trafik, kunde denne fortsæ tte ad den dertil ind? rettede N ørrevoldgade og Ø stervoldgade, hvorved opnaas ganske det samme for Trafikanterne. Selve Bykernen skal saa sandelig ikke slaas i Stykker ved 50 m brede Boulevarder, hverken een eller flere, for saa er der ingen Bykerne mere at komme ind til, men kun Gadekryds. D et er saa fristende, naar man sidder med et Kort foran sig at trække Gaderne igennem Byen, til de rammer en eller an?

den tilfæ ldig Vejaare, som saa kan undskylde Gen? nembrydningen under Dække af „Trafik og Udvik? lin g“. Mon nogen kunde fostre den Tanke — sans comparaison — at foreslaa Champs E lysées fort? sat gennem Tuillerierne og Louvre for at faa en bekvemmere Forbindelse til Rue de Rivoli! Man tror det næppe. Bykernen maa op fattes som en Helhed, de brede Gader, der fører lige ind mod Bykcr? nen maa tvinges udenom en ten ved Ringgader eller ved direkte Forbindelser. D et maa først og fremmest være H elheden og de store Li? nier, der skal fastlægges, saasom de frem tidige Forbindelser med Amager, Anlæggelse af Østhav? nen, Forbindelsen til frem tidige F lyvepladser o. s. v., hvorefter de indre Vej? og Gadeforbindel? ser maa ind føje sig. For mange Aar siden har Byplanarkitekt Egil Fischer paavist, hvor tvingende nødvend igt det var i T i de at sørge for Hovedfæ rdselslin iernes rigtige Anbringelse og angivet nye V eje til at for? binde København og Amager — uden at disse V eje behøvede at føre gennem den tæ tteste Del af Bykernen. Flele Amager — Problemet og Nød? vendigheden af Ø sthavnen og Trafiklinierne her? til er forlængst paavist af Arkitekt Fischer, men endnu ligger alt saavidt vides stille. I T id ssk riftet „Trafik og T ekn ik“ Nr. 3/1943 er Trafiklinierne omkring Amager, Ø sthavnen og andre Problemer, der har T ilknytning til foranstaaende, om talt af Ingeniør J. Rock. In? 19