Forskønnelsen_1943-1946

ver; mellem vidunderlige B lom ster og Beplantnin; ger ser man Sandkasser, V ipper og lignende Loge; redskaber for Børn; her opholder Modrene sig og; saa en Stor Del af Dagen, imens de underholder sig med deres Born. N ej, det er skam ikke et Overklassekvarter, man har nærmest Indtryk af Smaahandlende, Kunstnere, fagudlærte Arbejdere og Haandværkere. En saadan Behandling af en gammel Bydel er her hjemme blevet beskyld t for at virke museums; agtig, var det D eres Indtryk, da D e saa disse Byg; ninger? — N ej absolut ikke! Man har naturligvis Ind; trykket af at staa i en gammel, fin Kulturby, hvad man i det hele taget har i Stockholm , men der er in tet dodt eller museum sagtigt i „Gamla Sta’n “, tværtimod er det et livligt Forretningskvarter, hvor det myldrer med dejlige, levende Typer. Synes De, at „Gamla Sta’n “ i Stockholm er in; tcressantere end tilsvarende Bydele i København, eller er den mere værdig til Fredning? —- Ja, det kan man nok sige; den æ ldste Del af Stockholm er jo sjæ lden homogen som Rokoko; By med den ene smukke, stilrene Bygning klods op ad den anden. Paa den anden Side findes der i København enestaaende Kunstværker inden for den æ ldre Arkitektur, og der er jo ogsaa enkelte Kvarterer, som endnu er nogenlunde intakte her i Byen. Mener D e da, at en lignende Ordning kunde overføres nogen Steder her i København? — Ja, udpræget! N yhavn , det gamle Christians; havn, det in teressan te Latinerkvarter med den her; lige St. Kanikestræde, Kvarteret omkring Slots; holmen med V ed Stranden og Magstræde, det hi; storiske og morsomme Kvarter omkring Runde;

Sankt Anna; Plad,

1. Æ ldre Bygninger, som restaureres. 2. Nybygninger 0111 100 Aar. 3. Overdækket Gaard. taarn og Trinitatis og flere andre Deje i Byen burde der kæ les for og tages H en syn til. Og vores egen sid ste store Sanering? — Jeg kan godt sige, at sjæ lden t er en Sag, der kunde være løst saa godt, blevet mere forkludret. Fl emmi ng Bergsøe. A f de nævnte Kvarterer har Kobenhavns Bor; ger repræsentation ved taget at bevare N yhavn efter en Plan, hvorefter Bebyggelsen om 100 Aar i store Træk vil tage sig ud som v ist paa neden; staaende Plan. Mod N yhavn restaureres og beva; res Husene, m edens Bebyggelsen paa de bagved liggende stærkt udnyttede Arealer efterhaanden nedrives og erstattes med Bebyggelse, der giver mere Lys og Luft. V i henviser iøvrigt til „Arki; tek ten “s U gehæ fte Nr. 31/1943, hvor Reguleringen udførligt er omtalt. Red.

„ H e e r i n g “ s ( « ¡ t u r d . E t Jubilæum.

T æt ved en af Københavns stærkest pulserende Færdselsaarer finder man i Overgaden neden V and et H eerings gamle Gaard. Firmaet Peter F. Heering fejrer i Aar sit 125 Aars Jubilæum og har i denne Anledning udsendt et smukt Jubilæums; skrift. V i skal ikke her fordybe os i Om tale af det verdenskend te Firmas herlige Produkter, men be; røre en anden Side af Firmaet, den hvorved man

med stor D ygtigh ed har forstaaet at bevare de smukke gamle Bygninger og — naar U dv id else af de bestaaende Bygninger krævedes — da at bygge i en Stil, der uden at være en Efterligning af det gamle, er gjort med en Følsomhed og en Fornem; hed, der paa eengang binder Bygningerne sammen til en Helhed og alligevel lader gammelt og nyt tale for sig. Her har der været et udmærket Sam; arbejde mellem Ark itekt og Bygherre, og Firmaet 29