Forskønnelsen_1943-1946

i Skoven, hvor den ligger), — men netop T ivoli, den store H avn eby Københavns kæreste Forlystel* sessted . En U nd tag else fra alt dette U væ sen er Lange* linie, et Anlæg, man b lev tvunget til kunstigt at etablere, da Skyggesiderne ved Frihavnen blev alt for aabenlyse. Her ligger K øbenhavns en este Re# staurant v ed Øresund, — den næ ste skal man køre 10 K ilom eter op langs K ysten for at naa til. Men selv her paa Langelinie slaar Smaaligheden igen* nem. Man gaar derud ad de smukke T ilgange om* kring G efion ssp ringvandet eller m ellem Esplana* den og K astellet og im ødeser altid med Forvent* ning det Ø jeblik, hvor man kan se frit ud over V and et. D et første, man ser, er im idlertid et højt Jærngitter, som V e jen fører En lige ret paa. Og* saa her er man spærret inde som Fange i et Bur. Efter at man af G itteret er tvunget lid t nordover, faar man endelig i Bugten foran Y achtpavillonen noget af den Ud sig t, man længes efter, men det afhjæ lper ikke helt den første Skuffelse, Indtryk* ket af G itteret beredte, M indelsen om Loven og dens Paabud: H ertil og ikke længere! Hertil kommer saa, hvad man ikke forstaar, naar man ikke har undersøgt Sagen nærmere, nemlig, at det U d syn , man faar fra Promenaden foran Yachtpavillonen , langt fra kan erstatte det Pano* rama baade mod N o rd og Syd i H avn eløb et, man v ild e have faaet, dersom G itteret ikke havd e væ* ret der, og man kunde have gaaet lige ud paa den i saa Fald store Plads (se Tegn ingen !), der nu er en D el af Frihavnen. Enhver, der har se t denne Plads paa en Tid, hvor der ingen Dampere laa ved Kajen, har kunnet overbevise sig om dens ene* staaende Skønhed, der opstaar ved, at Stedet springer saa langt frem i Havnen, at man ogsaa faar V u e t indefter mod Byen, hvad Langelinie ellers i Ø jeb likk et savner. D enn e A rtikels Ø n ske skal da være, at de rette M yndigheder engang vil forstaa, hvilken værdifuld Gave, de vilde skænke den fra Øresund saa sør? geligt afspærrede Storby København ved at f jærne den lille Stump G itter, rive den nuværende Ka* rantænestation ned og indlemm e A realet i Lange* linieanlægget. I „Forskønnelsen“ har der tidligere været h en tyd et til det ønskelige i en saadan For* andring, efter at det v ed „Foreningen til Hoved* staden s F orskønn else“s Initiativ var lykkedes i Foraaret 1941 at forhindre Op førelsen bag Gitte* ret af en planlagt N ybygn ing , der yderligere vilde have spærret for U d sig ten . Paa et Møde i Havne* bestyrelsen A aret efter foreslog D irektør F/øf*

Storby breder sig i H ø jd en og i Bredden, samti* dig med, at Trafiken og Støjen vok ser og Luften forurenes, vok ser ogsaa Indbyggernes Behov efter fredelige Oaser, hvor Fritiden kan nyd es og Ner* verne falde lid t til Ro, en ten der saa stilles Krav til R estaurantliv og andre Forlystelser i Forbin* delse med R ekreationen eller ej. Saa godt som alt Fritidsliv af den A rt er i Kø* benhavn v ist bort fra Stranden, og Sundet som Rekreation skilde og F o rly stelsessted spiller en fuldstændig underordnet Rolle. D e Naturreser# vater, man kan ty til, er nydelige, men ret m elankolske smaa Indelukker omkring en høj* m odigt skaanet R est af gam le Fæstningsgrave. A lle ligger de borte fra Søen, saa fjærnt det fri U d sy n og den friske Saltvandsluft som mm ligt. Selv de nyere Kvarterer paa Ø sterbro spærrede man ude med Havn og Bane, sa tte Git* ter for, og deres Beboeres tvang man ind i Stens ørkenen til de gamle Fælleder, hvis de vilde snappe lidt Luft paa en Spadseretur. Rosenvæn* get og Strandboulevarden, hvor man tidligere kunde gaa mellem' V illahaver og se Skibene sejle forbi den sven ske Kyst, ligger nu som inderlig triste og døde Kvarterer uden Chancer for nogen* sinde at kunne leve op igen. Stockholm s fin este H otel, Grand, ligger ned til V and et med en vid U d sig t over „Strommen“ og dens Skibstrafik. I København, Byen v ed det skønne Øresund, har vi ikke eet en este H o tel lig# gende v ed Søen, saa utroligt det lyder, — ikke et en este et. Slaar man efter i T elefonbogen , fin* der man intet, hvis N a v n har Relation til V and et, — det sid ste, H o tel Øresund i N yhavn , er for nylig hørt op med at have logerende Gæster. Og saa effek tiv t har H avnens Kvæ lertag endda væ* ret, at der paa en enkelt U nd tag else nær ikke find es en Restaurant i Storbyen København, hvor man kan sidde og se paa V and et og Skibene, mens man spiser. I de lyse Sommernæ tter ligger Øre# sund bag sine G itre og Stabler af Pakkasser, util* gængelig for Folket, mens en Hærskare af driftige Restauratører og Forlystelsesraader disker op med Smørrebrød, Karusseller og alle mulige Slags Or* kestre paa een og samme lille Plet, det velsignede T ivoli, i Byen s Centrum, — ogsaa en lille skaanet, sentim en tal V oldgravsidyl fra det borgerlige 18’ Aarhundrede. Her ryger Raketterne op i Sommer* natten m idt i Folkestim len, uden at nogen kan nyde Skuespillet paa A fstand . — Tænk, hvis Ti* vo li laa ned til Øresund, — ikke Dyrehavsbakken (—• den har sin Stemning i den store Natur, dybt

2