Forskønnelsen_1943-1946

„Møntm esterens G aard“. Bin* dingsværket renset for Puds.

saas en anden G esim s af langt solidere og smuks kere profileret Tømmerbaand, baaret af Bjælkes ender med udskaarne Acchantu sb lade. A lt i alt saa man bag den tidligere uanselige Længe en Gaard træde frem, der erindrede En om lignende Bins dingsværksgaarde, som man kender fra Provinss byerne — Næ stv ed , Kalundborg, Køge og Rans ders f. Eks. — , om end den i Borgergade var af en lid t anden Art, svarende til H oved stad spræget. D en nordlige Gavl v iste, at H u set oprindelig har været smallere og er b levet øget i T ykk else ind imod Gaardsiden, idet man her har fjærnet en Svalegang og bygget et Lag til, — svarende til Svas lens Fremspring. V ed samme Lejlighed er sands syn ligvis det rummelige BaroksTrapperum fø jet til som Erstatning for den tidligere udvendige Trappe i Forbindelse med Svalegangen. D et inters essan teste, man har fundet inde i Fluset, er Res sterne af nogle Kalkmalerier i en af Stuerne til Gaden, Brudstykker af malede Søjler og Guirs lander, der maa stamm e fra H u sets æ ldste Dage. A t „M øntm estergaarden“s Skønhed først blev aabenlys nu, da den stod for at skulle — om jeg saa maa sige — „tages af R od en“, er sørgeligt. Som den frem traadte tilsid st med sine to—tre smaa N abohu se helt inde under Murene af den lange ésEtages Karrée, fik man et grelt Indtryk af Kams pen mellem n y t og gammelt i København. Saa vid t som Saneringen allerede var fremskreden, kunde der desværre ikke blive Tale om at lade „Mønts m estergaarden“ staa paa Roden. D en vilde komme 12

til at tage sig kom isk ud, og det vild e heller ikke være til Gavn for N yb eb y gg elsen og dennes Skøns hedsværdier, der h ist og her træder frem. M en Spørgsmaalet er, om det vundne erstatter det tabte, og om der ikke er faret lovlig haards hændet og ubetænksom t frem ved Saneringen. Store, moderne Kvarterer kan skabes mange Stes der i Byen og endda Steder, hvor der ikke vilde blive rejst m ind ste T v iv l om G evin sten , som i de aandløse, usunde, overbefolk ede Kvarterer paa V esters og Nørrebro. M øntm estergaarden illustres rede paa slaaeride V is, hvilke Værdier der har væs ret skju lt under Borgergades graa og m isrøgtede Overflade. For sen t kom Skønheden for Dagen, og man belærtes om, hvordan en Sanering kunde og maaske burde have været foretagen, som i S tedet for at udrydde uerstattelige Værdier kunde have fremhævet og udny ttet dem. N u fabs ler man om even tuelt at bruge „Møntmestergaars d en“ til Beboelse efter G enop førelse and etsted s i Byen, hvor den vil blive en Pryd. H avd e det ikke været lettere og rigtigere at lade den og dens N abo er staa, hvor de hørte hjemme, og foretage en Sanering i Baggaardene, saaledes som man har planlagt det for N yh a vn s V edkomm end e? Lad os haabe, det vil blive gjort ogsaa de andre Steder, hvor endnu forhold svis hele Kvarterer af Værdi staar tilbage som Un i v e r s i t e t s kv a r t e r e t mellem Strøget, V estervo ld , N ørrevold og Købs magergade — og Mag s t ræd ek va r t e r e t mellem Strøget, Gamm elstrand og N ybrogade.