Forskønnelsen_1943-1946

Runde Taarn set fra Skindergade over Muren ved Elers Kollegium.

Endnu for 65 Aar siden laa de gam le Fæstnings* værker urørte. V o ld e og Grave omgav hele den indre By som et ubrudt Bæ lte fra O rlogsværftet til Kastellet. Udvik lingen var allerede gaaet Vold* terrænet forbi og ny B ebyggelse var uhindret af V o ld en e i fuld Gang udenfor disse. Og ved Sløjf* ningen af V o ld en e opnaaedes kun nogle Bygge* grunde med elendige Bundforhold, som fordyrede Byggeriet. Et Bevis herpaa er f. Eks. Kunstmuseet, hvis Fundamenter sine Steder maatte føres ca. 17 M eter ned under Bygningens Stuegulv, inden man naaede fast Bund. 17 — sy tten — Meter. H øjd en af et moderne 5—6 Etagers Beboelseshus. Ogsaa paa anden Maade er der faret haardt frem mod Byen, og der findes idag kun faa Ste* der, der endnu er nogenlunde uberørte. D et er derfor nødvend igt, at man nu gør sig klart, hvad der bør reddes fra U d slettelse for at undgaa, at København m ister Resten af sit Særpræg. D et er im idlertid ikke tilstrækkeligt at frede en*

kelte værdifulde Bygninger. Bestræbelserne maa for Frem tiden gaa ud paa at bevare større Hel* heder, hvor der endnu findes karakteristiske Torve*, Gade* eller Kanalbilleder eller hvor det er af afgørende Betydning for allerede fredede Byg* ninger, at saadanne Partier eller Kvarterer sikres mod O verlast. Men naar N abohu sen e eller hele Kvarteret er b levet ersta ttet m ed nye Huse af andre H øjder og D im ensioner end de oprindelige, kan Bevaringen af en fredet Bygning være af tvivlsom Værdi og vil kunne forhindre en værdi* fuld N y sk ab else af Gaden eller Kvarteret. Selvom en Del af de nyere københavnske Huse falder naturligt ind i Byb illedet, er der i de senere Aar flere Steder synd et svært mod den gam le By — ikke m ind st af det O ffentlige. Trod s kraftige Indsigelser fra adskillige Sider blev f. Eks. Postgirobygn ingen opført klods op ad et af vore fin este og m est traditionsrige Kanal* kvarterer. D enne Bygning, der, som man skulde

22