Forskønnelsen_1943-1946

D et særlig B ygn ingssyn kan saa stille særlige Krav i den Forbindelse, ev en tu elt mod Godt* gørelse af M erudgiften kræve Ændringer i Pro* jek tet. Ej er en maa i kke f or et age nogen Om b y g t ning uden Byg i i ing ss yne ts S am t y k k e og Go d k e n t de l se af Pro j ek t e t . For en i K lasse B fredet E jendom gæ lder de samme Regler med H en syn til A nm eld else om Nedrivnings* eller Ombygningsplaner, men for N ed rivn ingsspørgsm aalets V edkomm end e vil der i A lm indeligh ed ikke blive gjort Ophævelser — det ligger i, at E jendomm en kun er fred et i K lasse B — og for Ombygningers V edkomm end e skal Ejeren kun m eddele, om han vil følge eller ikke følge B ygn ing ssyn ets Raad. Fæ lles for de to Fredningsklasser er, at Ned* rivning eller Ombygning ikke kan ske uden forud* gaaende Varsling. Forskellen er altsaa den, at Ejeren af en Byg* ning i K lasse A skal følge B ygn ing ssyn ets Ønsker ved Ombygning o. lign., m edens Ejeren af en Bygning i K lasse B kan lade være. Da den Værdi, man tillægger den enkelte Byg* ning, allerede har fundet sit U d tryk i Klassifice* ringen, kan man m aaske hævde, at Forskellen mellem en Bygning fredet i K lasse A og en Byg* ning fred et i K lasse B i og for sig er større reelt end formelt. D er find es adsk illige fredede Bygninger i den indre By baade i K lasse A og K lasse B. Di s s e Bygn i nger er s p r e d t rundt om i Byen. D e t er en Selvfølge, at Ga deudv i de l s e r og N y b y g t ninger maa paav i r ke s af d e t t e Forhold. ':•< : . , ¿‘{I Lo v om Bol igt ils yn og Sanering af usunde Bydele. D enn e Lov af 31/s 1939 siger i sin § 1: „Bygnin* ger, der b eny ttes til B eboelse og Ophold for Men* nesker, skal sted se være saaledes indrettet og i en saadan Stand, at de ikke frembyder Fare for Sundhedstilstanden hos de Personer, for hvem de tjener som Bolig eller Ophold ssted , eller for Men* neskers Sikkerhed i T ilfæ ld e af Ildebrand.“ Egentlig skulde man jo tro, at denne Paragraf indeholdt en saadan Selvfølgelighed, at Lovgiv* ning herom skulde være ganske overflødig, og dog indeholder Loven 38 Paragraffer. Der er tre Paragraffer, der har særlig Interesse i Forbindelse m ed den indre By. I H enhold til § 10 kan et ifølge Lovens Bestem* melser udnævnt B oligtilsyn nedlægge Forbud mod,

Bygninger fredet i Klasse A : H jørneejendomm ene GI. Strand—Knabrostræde.

gøres af Und ervisn ingsm in isteren efter Indstilling af en Komm ission benævnt „Det særlige Byg* n in g ssyn “ — deles de paagæ ldende Ejendomm e i 2 Klasser: A og B. En Bygning i K lasse A skal have en saa frem* ragende kunstnerisk eller historisk Værdi, at dens N edrivn ing, Forvanskning eller V anrøgt vilde m edføre en betydelig M indskning af N a tion en s Kulturskatte (Bygningen skal som Regel være over 100 Aar). Ønsker Ejeren af en i K lasse A fredet Ejendom at nedrive Huset,; skal det særlige Bygn ingstilsyn have M eddelelse herom sen est 6 Maaneder forud for N ed rivn ingen . Finder Bygn ingssynet, at H u set afgjort for* tjen er at bevares, gør det Indstilling derom til M inisteren, der da ved Bevilling paa F inansloven eller, hvis U d g iften overstiger 20.000 Kr., v ed sær* lig Lov søger E jendomm en erhvervet for det offen tlige, even tuelt ved Ekspropriation. V il Ejeren foretage Ændringer ved Ejendom* men, der gaar ud over alm indelig V ed ligeholdelse, skal M eddelelse med Tegn ing og Beskrivelse til* gaa B ygn in g ssyn ets Formand.

Bygning fredet i Klasse B: G raabrødretorv Nr. 16.