Forskønnelsen_1943-1946

at en Bygning eller en Del af denne anvendes til B eboelse, eller Ophold (Kondemnering), naar Byg* ningen erklæres i Strid med § 1. Ifølge § 13 kan der om en Bygning, som Bolig* tilsyn et mener har sundhedsfarlige Mangler, be* slu ttes, at den efter U d løb et af et v ist Aaremaal, dog ikke under 12 Aar, ikke maa beny ttes til Bolig eller Ophold. § 10 giver Ret til Kondemnering med øjeblik* kelig V irkning. § 13 giver Ret til Kondemnering paa Tid. D et er en Selvfølge, at Kondemnering, hvad en ten det er med omgaaende V irkning eller paa Tid, kan gribe alvorligt ind i Forholdene for den indre By, hvis der findes Bygninger, Bestemmel* serne kan finde A nv end else paa — og det fin* des der. En Ej er af en saadan k ondemne r e t Bygni ng kan egentlig i kke gøre andet end at rive sin Bygning ned, da han i kke maa l ej e den ud, og me ge t oft e vil E j e n d omme n s Ar ea l vær e saa lille, at de t ikke kan beb yg ge s s el vs tændi gt , saa at Ny b y g n i n g vil k ræv e Inddragning af t il s tødende Grunde. Saa* danne tilstød end e Grunde maa Ejeren normalt selv søge at erhverve. Kondemnering paa T id vil naturligvis give en Ejer af en saadan Ejendom bedre T id til Plan* læggelse og A fvikling af Ejendommens Forhold og virker derved mindre brutalt over for Ejeren, men Problemet med H en syn til N yb eb yggelse er det samme. Ifølge Loven kan im idlertid et Omraade erklæ* res for Saneringsomraade, og det offen tlige kan da ekspropriere E jendommene inden for Omraadet. Ekspropriationen kan bringes til ogsaa at om fatte Huse, som i sig selv er sunde nok, men som det er af Betydning at kunne raade over for at opnaa en hensigtsmæ ssig Ordning af de nye Bebyggelses* forhold. V ed Kondemnering overlader det offen tlige til Ejeren selv at tage sig af de videre A ffærer med H en syn til Ejendommen; ved Saneringen tager det offen tlige ogsaa A ffære med H ensyn til Gen* opbygningen. Da der er saa store Grundpriser i den indre By og grundet paa de store Brande (Kæmpesanering), er der im idlertid kun b levet meget smaa saml ede Saneringsomraader tilbage, og sam tidig vil en sam* let Sanering paa Grund af Grundpriserne blive kostbar. Derfor maa man i ringe Ud s t rækn i ng forestille sig Sanering i Henhol d til § 24.

B. D e p r ak t i s ke Forhold. En karakteristisk Om stændighed for den indre By er Beboerantallets Tilbagegang. I 1880 ca. 70.000, i 1901 var der ca. 49.000 og ved Tæ llingen i 1942 kun ca. 19.000 Indbyggere. En U nd ersøgelse af, hvordan Beboelsen fordeler sig i den indre By, viser, at naar man ser bort fra nogle Stiftelser, Præstegaardene, Kollegier m. m., saa er Beboel sen fo rt ri ns vi s k n y t t e t til alle de gaml e daarlige Ej en d omme , der fi ndes rundt om, f. Eks. Aabenraa, Larsbjørnsstræde o .s. v. En D el Beboelse find es dog i gode Huse, f. Eks. i Fiolstræde, men — bortset fra Brødrene Peter* sen s Jom frukloster i Larslejstræde og Sankt Clara Stiftelse i Gaarden til D et H arboeske Fruekloster — f i ndes der i kke e e t ene s te n y t Hus i den indre By, der er b yg g e t til Beboelse. D en rent ydre Forklaring paa dette Fænomen er den ganske simple, at det ikke kan betale sig at bygge til B eboelse i den indre By. D et ser man direkte af Grundværdierne. Grundpriserne ligger fra 150 Kr. og op til 2.000 Kr. pr. m2. Naar det allerede med en Grundpris paa 50 Kr. pr. m2 kan være van skeligt at gennem føre rentabelt Bolig* byggeri, er det selvfølgelig ret haabløst med en Grundpris som i den indre By.

Befolkningskurve for den indre By.

Den indre By er „C i t yk va r t e r e t “. Aarsagen til de hø je Grundpriser ligger i og for sig ogsaa klar i Dagen. D et er et U d tryk for Forretningsmulighederne i den indre By; ikke alene Butikkerne kan betale den store Leje, men Kontorer og Fabrikslokaler her byder aabenbart ogsaa paa saadanne Fordele for Lejerne eller Ejerne, at de er i Stand til at kunne forrente den store Grundpris.