Forskønnelsen_1943-1946

ad Farvergade—Læderstræde—Lille Kongensgade sam t V estergad e—Skindergade — en ny Gade langs Trin itatis Kirke til et forlagt P ilestræde, hvorigennem T rafikken kan komme til Gothers? gade ad Landemærket og til Kronprinsessegade ad Møntergade, Christian d. 9’s Gade. D ernæ st tænkes Frederiksberggade og Øster? gade udvidet. Paa den anden Led er Nørregadelin ien tænkt forbedret, m ed en s man maaske er vanskeligere stillet m ed H en syn til Købmagergade. Foruden d isse H oved fordelingsgader for den indre Bys egen Traf ik er der hele det øvrige Gad enet i den indre By. D e tte G adenet kan T rafikken slet ikke undvære, men det vanskelige er her, at mange af Gaderne kun er 8— 9 m brede. U d fra en ren trafikmæ ssig Betragtning kan man sige, at en Gade bør være saa bred, at der foruden Fortovene er Plads til en Kørebane af en saadan Bredde, at 2 kørende V o gn e kan pas? sere forbi hinanden uden om en holdende V ogn — det kan jo ikke hjæ lpe, at man kan køre i Gaderne, hvis baade Personer og Varer ikke kan komme af V ognen e. D e t t e giver en M i n imums b r ed d e paa 11,5 m. For H oved fordelingsgadern e bør sikkert Bygge? loven s Maksimumsbredde for den indre By, nem? lig 15 m, komm e til A nvendelse. Omb yg n i n g e r i den indre By. A len e G ennem førelsen af de foran nævnte FIo? vedfordelingsgaders U dv id else — et Krav, som jeg tror, enhver Forretningsmand i den indre By, der husker Trafikken før Krigen, vil finde beret? tiget — vil medføre N ybygn ing er i den indre By.

(Man maa huske paa, at B ilantallets stadige Væ k st langt fra er stand set endnu). Men den væs en t l i g s t e N y b y g n i n g vil d ir ek t e hi drøre fra Gr unde j e rn e selv. D er er alene i de sid ste 50 Aar bygg et saa mange ny e Huse i den indre m eget svært at finde en Gade, hvori der ikke ligger m ind st eet n y t Hus, denne T end en s til at bygge n y e Hu se høre op? For det første er der de pletvis forekomm ende rene Slum ejendomm e i Aabenraa, Studiestræde, Sankt Peders Stræde, N ab o lø s og mange andre. D isse E jendomm e er ganske sim pelt en Skamplet, som en skønne Dag kondem neres i H enhold til Saneringsloven. For det andet findes en Række Grunde, der i den Grad er ov erfy ld te m ed Side?, Mellem? og Baghuse, at de i V irkelighed en giver helt ufor? svarlige Arbejdsrum for Lager? og Kontorperso? nåle, Bremerholmkvarteret, Badstuestræde f. Eks. D e t er saadanne Steder, man anbringer Spejle i Gaardene for a t faa ka stet nog et Lys ind i Loka? lerne (saadan stod der i en Beretning fra Arbejds? og Fabriktilsynet). Man kan svare, at saa maa de Side?, Mellem? og Baghuse rives ned. Ja, men det, der saa bliver tilbage, f. Eks. et 4 Etagers Forhus med ringe Hu sdybde, giver absolut ikke den Leje? indtægt, som Grundprisen forudsæ tter — det er jo o fte m eget dybe Grunde, der er Tale om — vil Skattem ynd ighederne give A fkald paa Skatte? ind tægten, og vil E jeren uden Erstatning formind? ske sin L ejeind tægt til en T redied el f. Eks.? D er er, saa v id t jeg kan se, m ed Bevaring af det nuværende System , kun een V ej, nem lig Ny? bygning. For det tredie er mange ældre, men i sig selv gode Huse bygget paa en Maade, der gjorde dem v el egnet til det oprindelige Brug som Beboelses? huse, men gør dem saa uegnede til den nuværende Forretnings? og Kontoranvendelse, at Ønsker om N ybygn ing fremkommer. Endelig vil Ø n sket om N ybygn ing fremkomme, fordi de store Forretninger, der er og opstaar, vil have Trang til at bygge deres eget Hus som et Skilt for Firmaets Styrke og Formaaen. (Jern? kontoret, N ørrevold , Stelling). Naar Byggeloven, som foran nævnt, har et helt Kapitel, der helliger sig Regulering, er dette netop et U d tryk for, at K ommunalbestyrelse og R igsdag har erkendt det berettigede i disse Nybygnings? tendenser, og hvorfor skulde man i og for sig ikke

By,at det vil vær oghvorfor skulde

Parti fra Baggaard i kondem neret Ejendom i K losterstræde. 1944. 38