Forskønnelsen_1943-1946

af Byen s Raadhuse, og ser man paa D om hu set (tidligere Raadhus) og tænker paa det nuværende Raadhus, straks har man det h istoriske Perspek? tiv, der ligesom forsoner en med den øjeb likkelige brutale N u tid ; de r k omm e r en Fremt id, s om der har væ r e t en Fortid. Jeg gad se den Københavner, der ikke som Barn har haft G læden af at op leve Rundetaarn med d ets fornøjelige Sneglegang og senere m ed en anerkendende Tanke betragter Taarnet, som det mægtigt rejser sig over for Regensen, og alle ved, at det er bygg et af Christian den IV. D e t er jo ikke saadan, a t jeg tror, Københavne* ren ustandselig gaar rundt i en h istorisk Rus, nej! slet ikke, men jeg tror, at der mange Gange er en aandeligt berigende h istorisk Fornemm else hos os allesammen, der giver os en Sikkerhed sfølelse, som f. Eks. N ew Yorkeren savner. D e t er jo paa den anden Side forbavsende, saa faa gam le Bygninger vi egentlig har tilbage; de store Brande har sørget for det. V ed en umiddel* bar Betragtning kan det maaske forekomm e en at være kedeligt, men jeg tror, at netop det, at Byen stadig har været under Forandring, stadig under N ydann else, er dens allerstørste Charme, for netop derigennem kommer det h istorisk e Perspek* tiv til sin Ret. H avd e v i haft den indre By fy ld t m ed Byg* ninger, f. Eks. fra Christoffer af Bayerns T id, saa vilde der giv et være lagt saadanne Lænker paa U dviklingen , at B yen vilde være død, m edens den netop nu er en levend e By. Stadsarkitekt H o lsø e nævner f. Eks. i sin foran nævnte A rtikel, at Gamm eltorvs og N y to rv s Øst* side tilsamm en giver et m orsom t G enn em sn it af 150 Aars sk iftend e Arkitektur. D e hi st or is ke Forhold er s aal edes af uvurderlig Vær di . De r f o r skal der hæges om d e hi st or is ke Mindelser, me n me d R e s p e k t for Ud v i k l i ngens Re t; d e t maa aldrig blive døe nde Historie. D e æs t e t i s ke Forhold. N o g e t anderledes stiller det sig, naar man kom* mer ind paa Æ stetikken s Omraade. D et bliver jo først og fremm est Arkitektur*Æ stetik. I denne H en seende vil det ogsaa være værdifuldt at citere Stadsarkitekt H olsøe: „København har en'dnu sit Præg af gammel Kulturby i Behold. D ette Sær* præg kan ikke fa stholdes alene ved at bevare Monum entalbygningerne og de gam le Gaders Be* liggenhed. Byen s særlige Karakter beror først og fremm est paa de bydannende E lem enters indbyr*

bevid st — hvordan man held igvis er et lille Led i en lang, lang T idsperiode; man staar ligesom m indre alene. Lægger man en Dag Mærke til Stenen paa Ny* torv, der markerer det Sekskan tede Taarn til et

Københavns 4. Raadhus.

Københavns 5. Raadhus.

Københavns 6. Raadhus.

40