Forskønnelsen_1943-1946

D ette gælder f. Eks. Brem erholmkvarteret (Ma? yonnaisekvarteret). Her er der Gader — Admiral? gade o. s. v. — hvor efter Sagkundskabens Opfat? telse Forholdet mellem Gadebredder og Hushøjder er æ stetisk rigtige. Men E jendomm ene er som tid? ligere nævnt overbebyggede med Side? og Baghuse med Rum, som i vore Ø jne er uegnede til Arbejds? lokaler. Hvem skal betale N ed rivn ing af disse Side? og Baghuse, og hvem skal b eny tte Forhusene som ikke alene kan forrente Grundværdien? Skal der bygge s helt ny e Huse, hvor f or skal man saa i kke tillade s aadanne Gadeudv i de l s e r , a t der kan bygge s saa me g e t og saa højt, at Nyb yg n i ng e r n e bliver rentable, og s aal edes at Gad e rn e bliver tih fred sst i ll ende i t ra fi kmæs si g Hen s e ende ? Paa den anden Side er der v ist ingen, der vil være af m odsat Mening, naar man hævder, at de to taarnagtige Bygninger, der flankerer Frederiks? berggades Indmunding i Gamm eltorv?Nytorv, al? drig skulde have været byggede. Med Byggeloven af 1939 var dette heller ikke sket. Konklusi on. D et skulde herefter være fastslaaet, at den indre By beherskes af en Spænding, som gør Kommu? na lbestyrelsen s An svar m eget tungt. D en indre By a ffo lk es for Beboere, udvikles som Erhvervs? centrum for Storkøbenhavn. D en indre By er tra? fikalt overbelastet, og Trafiken forøges stadig. D en indre By har h istoriske og æ stetisk e Vær? dier, som maa bevares. D en indre By skal stadig i sin Forandring ved N yb eb ygg elser være et Ud? tryk for sin T id og sin Funktion. Kan v i ikke bruge den indre By, er den ikke længere et levend e Led i Københavns Organisme, saa har den m istet sin Interesse — men det vil aldrig ske. En endelig fast Plan for den indre By s Fr emt id kan i kke udar bej de s, ne t op fordi By en f o r ts a t skal r ep ræs en t er e Fortid, Nu t i d og Fr emt id. Hver T id maa af et ærligt H jerte og m ed et aabent Sind søge at a fv eje de forskellige H en syn , naar Pro? blemerne rejser sig. Man skal have en Plan at arbejde efter, men denne Plan maa ikke være baseret paa et ensidigt trafikalt H en syn eller paa et en sid igt æ stetisk H ensyn. Planen skal være baseret paa Helheds? syn spunk tet: D en indre B y e er en integrerende D el af det storkøbenhavn ske Bysam fund og har en m eget vigtig Funktion som dette Samfunds H jerte. Henr i k Halberg.

have været elend ige Boliger for de a llerfattigste D ele af Befolkningen, og saa — ja, saa vilde jeg i hvert Fald mene, at Hu sene burde rives ned for at give Plads for sundhedsmæ ssigt tilfred sstillende N yb eb ygg else; der kunde da skabes et andet, men maaske lige saa smukt Bybillede. Paa samme Maade stiller det sig andre Steder, Kvarteret omkring U n iv ersitetet f. Eks. Selve Universitetsbygn ingerne, Frue Kirke o. s. v. kan heldigvis se en lang og rolig Fremtid i Mode, for dem kan vi stadig bruge; Store Kannikestræde med sine Kollegier, Professorboliger o. s. v. kan ogsaa klare sig. Bebyggelsen langs F iolstræde er maaske mere udsat, for der er blandt de gode rigtignok ogsaa en D el Bygninger, som har en tvivlsom Brugs? værdi i det lange Løb. D et er givet, at det m eget mere er Gademi? lieuet, der skal bevares, end den enkelte Bygning, fordi en enkelt Bygning revet ud af sin Sammen? hæng i langt de fleste T ilfæ lde vil virke som en daarlig A n tikvitet. I „D et særlige B ygn in g ssyn“s Skrift anføres og? saa: „I A lm indeligh ed skal det siges, at man for H ov ed stad en s V edkomm end e har søgt at sam le Fredningerne om Gader og Pladser, der særlig havde Betydning for Byb illedet, i første Række de forskellige Kanalgader, Am aliegade og Kron? prin sessegade sam t Graabrødretorv og Sankt Annæ Plads. Til Gengæ ld har man anset det for rigtigst at give A fkald paa at frede mere isoleret liggende Bygninger, medm indre da deres Betyd? ning var saa stor, at den ub etinget krævede deres fortsatte Fredning“. Man bør fortsat gaa den V ej og i langt højere Grad frede hele Bybilleder. D e t gæl de r da om ogsaa at fi nde en rigtig Anv ende l s e for d e paa ? gæl de nd e Bygninger. Findes der inden for et saadant Bybillede, som man ønsker at bevare, daarlige Bygninger, som Ejeren ønsker at rive ned, saa maa Byggelovens foran nævn te Bestemm elser om N ybygn ing en s Indpasning i B illedet med H en syn til saavel Høj? der som øvrige D im ensioner bringes i Anven? delse. Saa har man im idlertid ogsaa V anskelighed en . Kan det betale sig for Ejeren at bygge, naar han ikke maa bygge i den Udstrækning, Byggeloven normalt tillader, for hvis det ikke kan betale sig, river Ejeren naturligvis ikke ned, og saa har Sam? fundet opretholdt noget, som ikke burde opret? holdes.

42