Forskønnelsen_1943-1946

sikkert det bedste, men for museet var det til stor skade. D et senere anlæg af skulpturhaven har i nogen grad bødet på forholdet. Rent museum smæ ssigt har hu set heller aldrig været helt tilfred sstillende med det altfor store pladsforhold. Der har da også i tiden s løb været flere forslag fremme til ombygning af det indre og senere også forslag om tilbygninger af for* skellig art. A r k i t e k t Brumme r har v illet bygge en rand* bebyggelse i een etage udenom skulpturhaven, og noget lignende er også foreslået af arkitekt Hol* ger Jacobsen. Sid stnævnte arkitekt har desuden frem ført forslag til en tilbygning langs Sølvgade, hen imod Stockholm sgade, men ingen af disse projekter har haft m edvind i komm issionen, og vilde, deres andre egenskaber ufortalt, også have været hø jst uheldige i byb illedet. A r k i t e k t Rol f Schr oeder havde en bedre ide til en udvidelse af det gam le museum, i alle tilfæ lde en plan, der vilde gøre langt m indre fortræd i parken, men herom og om bygn ingerne og deres anvendelse vil han selv sige nogle ord og v ise lysbilleder. Gr o ss er e r Chr. Holm, denne forenings mange* årige formand, var indtrådt i komm issionen som repræsentant for Foreningen til H oved stad en s Forskønnelse, men han b lev syg før kommi'-sio* nen begyndte sine møder og afgik ved døden et par måneder senere, hvorefter jeg havde den ære at blive hans efterfølger. N å r m in isteriet havde fundet det rigtigt at give vor forening en repræ* sen tan t i komm issionen, sky ld tes det først og fremm est hen syn et til de interesser, vor forening arbejder for, og således har jeg da også opfattet min opgave. Foreningen til H oved stad en s Forskønnelse kal* des vor forening fra gammel tid. Men lige så v ig tig t som det er, at alt det nye, der kommer til, skal tjen e til H ov ed stad en s forskønnelse, ligeså betydn ingsfu ld t er det, at der ikke ved nye foran* stakn inger sker en forgrimmelse af samme hoved* stad, og hvor det drejede sig om en afhjæ lpning af pladsmanglen i en bygning, der ligger i en af byens parker, var der al god grund til at være på vagt. En by består som bekendt ikke alene af gader og huse, men også af åbne pladser, parker, søer, kanaler, sports* og legepladser m. m. og ligesom 4 4

potteplanter i vindueskarm en eller blom ster på bordet giver en stue et på en gang hyggeligt og festligt præg, sådan er et v ist mål af grønt og vok send e træer, åbne pladser, hvor solstrålerne kan få fri bane, eller vand flader i søer og kanaler, der kan sp ejle huse og træer, den blå himmel eller de drivende skyer, det er altsamm en af den aller største værdi i en by, netop i m odsæ tning til huses og gaders lige linier og præg af industri og håndværk. Men nu er det jo sådan, at efterhånden som byen vokser, m elder der sig u stand selig t krav om foranstaltninger, der helst skal have plads i den centrale del af byen. Derfor stiger grundpriserne her fra år til år, og den art ting, der ikke, som de store forretningshuse kan forrente en betydelig anlægssum , de er ilde farne. N år et af magasinerne ønsker at skaffe sig et tid ssvarend e hus, køber det ganske sim pelt en række m indre ejendomm e, river dem ned og byg* ger det, der er brug for, men når staten eller kommunen skal bygge, ja så søger man efter en park eller åben plads, der kan afgive en passende byggegrund. Sådan gik det, da Statens Museum for Kunst i 1896 byggede i Ø stre Anlæg, og da der b lev byg* get til H irschsprungs Samling, ligesom da Willum* sen bygged e til D en fri U d stilling , begge dele i samme park. A f h en syn til boulevardbanen m åtte Ø stervold falde, og banen afskar sam tidig en bred strimmel af Ø stre Anlæg. På det fraskårne areal blev der­ efter lagt en stor skole. En del år tidligere havde Botan isk Have m åttet afgive plads til Po ly tekn isk Læreanstalt og Mine* ralogisk Museum, og ganske for nylig blev Ør* sted sparken v elsign et med en salgshal til fordel for grønttorvet. A t det er et m en ingsløst princip, forstår vist* enhver, der ikke netop er i bekneb for en bygge* grund. Men det var komm issionen i høj grad. Der var en overgang tale om at bringe afstøb* ningssam lingen ud af museet og skaffe den plads andet sted s. Man tænkte på even tu elt at kunne erhverve Ga r de r ka s e rnen til dette brug, hvad jo fra et forskønnelsessyn spunk t så m eget tiltalende ud, idet sam tidig den store ekserserplads ganske automatisk så vilde blive indlemm et i Kongens