Forskønnelsen_1943-1946

der ikke kan m odstaa Trafikken s svære Paavirk# ninger. Hvad selve Anbringelsen af Broen tæ t til Kir# ken og den dermed forbundne F lytning af den bi# storisk e Trappe angaar, forstaar man ikke, at Byen s ansvarlige Styre kan regere, som den gør uden H en syn til kulturelle Værdier. Ser man paa den afbildede og ved tagn e Plan, kan enhver se, at Trafikken in tet lider, selvom Broen lægges der, hvor den laa for 1 Aar siden. Og man kunde gaa videre og sige, at i dette T ilfæ lde, hvor uerstatte# lige h istorisk e Værdier staar paa Spil, m aatte Tra# fikken om fornødent vige for H en syn et til de kul# turhistoriske Minder og Bygningsværker. ten grebet den daarligste Løsning og med haarfin Fornemm else gjort det en este, der ikke skal gøres — som altid her i Byen naar Talen er om et æste# tisk Spørgsmaal. Borgmester Sundbo, i hvis Haand næ sten alle den Slags Sager ligger, svarer med et Smil og hol# der en U d talelse af „ selv e“ Slotsarkitek t Thorvald Jørgensen op foran de opskræm te Borgere. Thi det forfærdelige ved disse Spørgsmaal er, at Magi# straten altid giver det Indtrykket af, eller rettere sagt selv tror, at den handler med udpræget æste# tisk H ensyn. Flygiejne, Orden ssan s og Æ stetik blandet sammen i een Pærevæ lling. Der er ov erhoved et ikke T v iv l om, at mange af de Handlinger, der har virket m est skæmmende paa Byen, i Dag tages til Indtægt af Magistraten som overvejende æ stetiske Foranstaltninger. Man husker Søernes Regulering, hvor Kommunen fik forbudt Borgerne at have Baadehuse langs Bred# derne, og paa mange andre D ispositioner i den indre By, hvor Magistraten altid har forstaaet at faa det til at se ud som om de æd leste æ stetiske Motiver laa bag Flandlingen. En Dag faar vi vel at vide, at det gam le Banegaardsterræn ikke er b levet bebygget i et kvart Aarhundrede, fordi man endnu ikke har kunnet finde en æ stetisk tilfreds# stillende Løsning. Man husker ogsaa paa alle de mange Forbud og Foranstaltninger, der er Resul# ta tet af K ommunalbestyrelsens m isforstaaede æ stetisk e Fornemmelser. P lakatforbudet f. Eks., eller Sporvognene, der er renset for Reklamer og nu kun er prydet med Ordene: Københavns Spor# v eje — i M agistratens Ø jne aabenbart et nødven#

Bygningsværk og historisk Monument, hvis man lægger den moderne, hurtiggaaende og tunge Tra# fik for tæt op ad den“. Eigil Knut h, Foreningens Formand. V i har saaledes i T ide gjort opmærksom paa den Fare, R ystelserne kan betyd e for Kirken, og vi erindrer i denne Forbindelse om de Undermu# ringer og Forstærkninger, man maatte udføre i Kronprinsessegade, da der blev aabnet for den gennem gaaende Trafik mod N ord . En Del af Kir# ken er opført paa Sandbund, m en det maa anses for givet, at en D el ogsaa hviler paa Slyngværk, D et er efterhaanden her i København b levet en næ sten daglig tilbagevend end e Begiven# hed, at Kommunen serverer en ond Overraskelse i Retning af Skamfering eller endog U d sle tte lse af et af de snart m eget sjæ ldne, karakterfulde Gade# billeder i den indre By. Elvis man ser paa Foto# grafier af København fra Firserne, forfærdes man over den Ødelæggelse, der er foregaaet. Man siger, at Byen blev ødelagt ved Branden i 1728, men denne Katastrofe er i V irkeligheden for in tet at regne samm enlignet med de sid ste 50 Aars for# kerte og h en syn sløse D ispositioner. I Forhold til Byen s A lder er denne Rasering foregaaet saa hurtigt, at den nærmest m inder om Forandringen hos en Bondepige, der kommer hjem fra et Besøg i Provinsbyen, hvor hun paa een Efterm iddag har faaet ryddet hele Munden for Tænder og straks faaet indsat et klaprende dødt Gebis. Som den smarte Tandlæge har Byen s K ommunalbestyrelse gladeligt efterkomm et Byen, hvis U v id enh ed har været som den utaalmodige og forfængelige Bondepiges. Sidst er det H olm en s Kirke, der skal læderes ved at dreje Broen og dens Trafik helt ind foran Bygningen, og som sædvanlig læser man de hjæl# pelose Protester fra Fagmænd og Borgere, der ve# nererer Christian d. 4’des Bygning. D et er ikke, fordi det Rangerterræn, hvori Holm en s Kirke nu ligger som et Baneblokhus, er saa køn t, at man ikke kunde tænke sig m eget forandret til det bedre, men den Ordning, der nu er v ed taget med Broen klods op ad Kirken, er i hvert Fald en For# værrelse. Med usvigelig Sikkerhed har Magistra#

B o m b e r e l l e r S a n e r i n g 1. T anker ved et Interview. A f Flemming Bergsøe.

2