Forskønnelsen_1943-1946

Have. Man havde også en overgang opmærksom* heden henvendt på den gamle Frimurerstiftelse i K lerkegade, der im idlertid viste sig helt uegnet til formålet. Endelig blev der forhandlet med m agistraten om at få overladt et passende areal i saner ing skva rt er et , men heller ikke dette førte til noget resultat. Så var der endelig en overgang drøftelser fremme om at finde en hel anden an* vend else for Dahlerups gamle museumsbygning, blandt andet var det på tale at sam le alle perio* diske udstillinger fra de forskellige kunstner* sammenslutninger i dette hus, og overlade udstil* lingsbygningen på Charlottenborg til Kunstakade* m iets skoler, der også sukker under pladsmangel. Billedhuggerne ønskede som allerede nævnt at komme bort fra det gamle museum og dettes ledelse og få deres eget s kul pturmuseum. Med dette for øje havde arkitekt Brummer tegnet pla* ner til en een etages orangeriagtig bygning, der tænktes anbragt i Kongens Have langs Sølvgade, hvor så muren skulde falde. For at have frie muligheder for senere udvidelse af bygningen, skulde den lægges m idt bag ved Herkulespavil* Ionen. A t dette mødte modstand i komm issionen, siger sig selv. Ma le rne havde også ønske om en nyskabelse, et museum for moderne malerkunst, men heller ikke de havde noget passende sted at lægge huset. D et er jo godt nok at sidde i en komm ission og forsøge at værne parkerne mod alle overgreb, men det er jo noget negativt, og derfor gav jeg mig til at studere kortet over byen for at se, hvad muligheder der kunde peges på. Som tidligere sagt er der noget urimeligt i, at enhver privat virksomhed, ganske særlig de store magasiner, kan tillade sig at rive ned og bygge op, som det passer ¿em, medens det offen tlige en ten skal finde et gammelt hus, der kan anven* des, eller lægge beslag på arealer, der burde fredes. Magasinet har råd til at købe de dyreste grunde og rive husene ned, fordi det ganske sim* pelt lader kunderne betale, hvad det koster, og det finder vi os roligt i; men hvor meget rimeli* gere vilde det ikke være, at den store forretning, der hedder Danmark, i hvilken vi alle er aktio*

nærer, at den skulde kunne tillade sig noget så* dant? Ud fra det synspunkt søgte jeg først efter et vel egnet areal, et sted hvor husene dog ikke var alt for kostbare, og her hæ ftede jeg mig særlig ved de små byggeforeningshuse mellem Østersø* gade og Ø ster Farimagsgade. Som De senere vil få at se i lysbilleder, ligger dette areal ikke mere end ca. 300 m fra Kunstmuseet, frit og åbent ud til Sortedam ssøen. Jeg henledte komm issionens opmærksomhed på arealet, og jeg skal oplæse lidt af det, betænkningen siger derom: „Rent arealmæssigt vil en ny museumsbyg* ning i dette kvarter kunne lægges på et grund* stykke, svarende til grundarealet af to karreer af de små rækkehuse, idet et sådant areal vil være over det dobbelte af det som minimum for museet krævede grundareal. Da omgivel* serne — de gam le rækkehuse — virker så sørg* modigt, vil professor G ottlob dog ikke mene, at tanken om anbringelse af en enkelt nybyg* ning i dette kvarter bør realiseres. H vis der? imod kvarteret f. eks. fra W ebersgade til Malmøgades forlængelse (H allinsgade) helt om* lægges, vil museet kunne få en udmærket belig* genhed langs Ø stersøgade. R esten af arealet vilde i så fald kunne anvendes til beboelse, og vilde i seks etagers ejendomm e kunne rumme det nuværende antal lejligheder i sam tlige de lave huse. Professor G ottlob peger derpå, at det måske vilde være naturligere, om staten forbeholdt sig hele arealet til sit brug eventuelt til kunstformål. Professor G ottlob er af den op fattelse, at hele kvarteret før eller senere vil blive fuld* stændig fornyet; som det er nu, virker det for* gem t og utidssvarende hvortil kommer, at det trafikmæssigt set er både uheldigt og farligt med de mange små gaders udmunding i de to store færdselsårer, Ø stersøgade og Ø ster Fari* magsgade. Under en sådan alm indelig omlæg* ning vilde der sikkert kunde blive udmærkede byggevilkår for et nyt museum .“ Som De ser, kunde i alle tilfæ lde Professor G ottlob godt gå med til tanken om at skaffe 45