292665679

man udretter intet ved at klynke; hvis det er indrømmet, at Opgaven er for­ nuftig, skal den løses paa en kunstnerisk Maade; kan en Architekt ikke gøre det, ligger Fejlen hos ham selv. Det føler han ogsaa, og saa tager han fat igen med at — file. Hans første Indtryk af Programmet var det, at all e Kongelokalerne skulde ligge mod den gamle Slotsplads og alle Rigsdagslokalerne i et Bag- eller Side­ hus, men han opdager, at saaledes staar der ikke i Programmet. Saa giver han Landsthinget 7 Fag Vinduer mod Slotspladsen, medens Kongelokalerne faar 11 og for Resten 60 Fag dels mod Ridebanen, dels mod de indre Gaarde. Det smager dog af Fugl, og det gaar, men kun til en Tid. Folkethinget opdager, at det er Fileri, og at Rigsdagen alligevel ligger i en Sidefløj. Saa maa man file videre; man omdøber Kavallergaarden til »Rigsdagsgaard«, laver en stor Portal mod denne, og tegner et pragtfuldt Perspektiv, hvorved denne beskedne Baggaard (paa Papiret) forvandles til et mægtigt Torv med Haveanlæg, Friheds­ støtte og det Hele. Men lige meget hjælper det; Folkethinget, der repræsen­ terer den sunde Sands, lader sig ikke narre. Saa tales der om at anbringe en >symbolsk« Bagdør mod den gamle Slotsplads, og endelig rykker den radikale Herredsfoged Krabbe frem med et Forslag om at skære den ene Fløj midt igen­ nem ligesom Kong Salomon gjorde med Barnet. Det er i Grunden et meget fornuftigt Forslag; det har kun to slemme Mangler; for det første er det ikke nogen synderlig kunstnerisk Løsning; for det andet er det foreløbig, trods sin tilsyneladende Radikalisme, heller ikke andet end Fileri. Der kan være noget komisk i denne Famlen, men den kan ikke kaldes forkastelig. Al Udvikling foregaar paa den Maade; Frugten skal have Tid til at modnes, og man kan ikke undre sig over, at Lægfolk føle sig usikre ved at skulle dømme om en saa vanskelig Sag, tilmed naar de er bleven saa slet hjulpne af »de Sagkyndige«, som i dette Tilfælde. Den Diskussion, der har fundet Sted baade i Folkethinget og andre Steder, maa endog anses for et sær­ deles hæderligt Forsøg paa at finde det Bedste; den har kun lidt af den Fejl, at man overalt har anset det afbrændte Kristiansborg for at være en klassisk Bygning, der for enhver Pris maatte genfødes. Men — Fødselsveerne maa have Ende; der er da ikke andet for end at tage hele Spørgsmaalet op til ny Under­ søgelse, og hvi s man saa kan l ade F o r d omme n e b l i v e uden f o r Dø ­ ren, vil det maaske vise sig, at Vanskelighederne ikke er saa store som det syntes ved første Øjekast.' Den Omstændighed, at Kommissionen har godkendt en Ordning, hvorved den overvejende Del af Kongelokalerne har faaet Plads i den nordre Sidefløj, har nemlig reduceret det Hele til et Spørgsmaal om — to Vinduer. Rigsdagen har allerede faaet de syv; gaar man nu blot et Hanefjed videre og giver den ni, saa er der den største Sandsynlighed for, at den praktiske Side af Sagen kan blive klaret; Kommissionens konservative, Herredsfoged Krabbes radikale og Folkethingets moderate Tanke smelter sammen i den skønneste Enighed. Der bliver to Bygninger, som danner en Enhed (Folketh. Tid. Sp. 2569 og 2579), den ene til de kongelige Fester, den anden til Rigsdagen, og denne kan blive en selvstændig Bygning, der hverken er puttet ind i en Sidefløj (S. 2489) eller omarmet af Slottet (S. 2608). Paa den anden Side beholder Slottet ikke

6 -

-

Made with FlippingBook flipbook maker