EnGammelPræstsLivserindringer

116 han nu kom til hovedstaden, var han trods sit grundt­ vigske stade strax rede til at arbejde sammen med den indre Mission. Ved et af vore møder i Kongens have sagde han: »Jeg er kommet for sildig til Køben­ havn!« Den indre Mission vilde ikke med sandhed kunne kalde sig »kirkelig forening«, dersom den ikke i det hele og store vilde søge at arbejde sammen med alt det i vor folkekirke, som er af tro. KIRKELIGE REFORMKRAV Da grundloven havde givet religionsfrihed, og »stats­ kirken« blev den danske »folkekirke«, var det naturligt, at der efter hånden måtte trænges til reformer. Grund­ loven siger, at »kirkens forfatning ordnes ved lov«. Hall og Monrad tænkte på menighedsråd, men opgav tanken. Monrad foreslog frivillige råd, men mødte dels ingen interesse for dem, dels modstand. De herhen hø­ rende spørgsmål blev drøftede i de store kirkekommis­ sioner, men noget positivt resultat nåedes ikke. Så kom kravene om mere kirkelig frihed fra Askov-mødet 1881. Deltagerne i dette møde var dog ikke enige i alt, men delte sig for »den store« og »den lille Askov- adresse«. Der var 45 af 200, som kun billigede 3 af de 7 fremsatte reformkrav, nemlig en udvidet konfirmati­ ons-frihed, mulighed for at ordinere præster uden de nu fordrede examiner, og borgerlig ægteforening. Hvad den sidste fordring angår, har jeg allerede omtalt min stilling dertil. Om de andre »frihedskrav« mener jeg, der kan forhandles. Et grundigt bidrag i så henseende gav dr. Skat Rørdam, og hans skrift har sikkert bi­ draget vægtigt til at klargøre, at ikke alle disse krav