EnGammelPræstsLivserindringer

120 i to skikkelser. Af alle disse grunde måtte vi ønske at få en helstøbt, tidssvarende salmebog. Og det lykkedes endelig kirkerådet at opnå enighed, selv om det skete med nogen resignation fra flere sider, så at der ude­ lodes mange af vore forslag, bl. a. f. ex. en salme som: »Kom, Gud Faders Ånd fuldgod.« Salmebogen blev så autoriseret 1897. Vi var i »forslaget« enige om at lægge P. A. Fengers salmebog til grund som den bedste, ligesom vi også fulgte hans ordning efter kirkeåret. Dette er jo det naturligste og mest praktiske for kirkegængerne. Da kirkerådet dog vendte tilbage til den gamle ordning, udarbejdede V. Schousboe et meget fortræffeligt regi­ ster med forslag til en ordning efter kirkeåret; det findes bag i bogen. Så gennemgik vi alle de for hån­ den værende salmebøger og tillæg for at udfinde, hvilke salmer der endnu var brugbare. Vi undrede os over, at det i forhold til Grundtvigs rigdom på salmer just ikke blev nogen stor efterslæt, vi fik hos ham. Men Brandt gjorde den bemærkning, at det ligger i, at en stor mængde af Grundtvigs salmer er hans prædi­ kendispositioner, som han satte på rim, medens en mængde andre er bibelhistoriske sange. Det bedste af ham fandtes iforvejen. Så tog vi nogle af Brorsons, som ikke før havde været i nogen kirkesalmebog. Brandt og jeg havde som underkomite dette hverv; jeg gjorde forslag, og Brandt med sin fine poetiske sans afgjorde, hvilke vers vi kunde bruge af de lange sal­ mer. Således fik vi sådanne perler som: »I Lemmer, hvis hoved« og »Guds igenfødte, ny-levende sjæle«. Med Kingo havde vi den opgave at befri ham for de forvanskninger, som rationalismen havde tilladt sig, hvorved ofte al saft og kraft var taget bort. Det var os klart, at dersom de trofaste jyder, som elsker Kingo,