EnGammelPræstsLivserindringer

146

for meget over Deres ny bispegård, for De må ikke vente at blive længe i den!« Som biskop var Fog for­ stående, irenisk og imødekommende overfor tidens be­ vægelser; men han stod også fast, når det gjaldt prin- ciperne. »Fremfor alt, hvad jeg tror, tror jeg på Ånden«; det var så at sige hans teologis og filosofis hovedsum. Ingen havde som han kunnet give os en religionsfilo­ sofi; men desværre lå det ikke for ham som for Mar­ tensen at koncentrere sine tanker og sit arbejde om bestemte opgaver og bearbejde det rige stof, han sad inde med. Da domprovst Bondo har tegnet et billede af Fog i bogen om ham fra 1897, er der iøvrigt ingen grund for mig til her at gå i det enkelte. Som den be­ tydelige tænker og prædikant udfyldte han sin stilling på Sjællands bispestol på en måde, der i meget min­ dede om biskop Mynster. Ved siden af disse biskopper stod i mange år dr. C. Rothe som stiftsprovst og deres højre hånd på det praktiske livs område. Det var nemlig Rothes ejen­ dommelighed, at han var en sjælden praktisk mand. En norsk præst, som besøgte ham, sagde om ham: »Det er dog mærkeligt, den mand ved bedre besked med kirkelige forhold i Norge, end jeg selv!« Selv på hans gamle dage kunde jeg møde ham i rask gang på det yderste Nørrebro for at besøge en familie, hvis barn han havde døbt.. »Kom ikke og fortæl mig om byens sognegrænser,« sagde han i et møde »for jeg har mange gange løbet på skøjter på Ladegårdsåen lige ud til, hvor København ender.« Altid sagde han sin mening rent ud til alle, men altid var han irenisk og interesse­ ret i alt kirkeligt. Ved hans 25 års provste-jubilæum i 1890 aftalte kon­ ventets medlemmer at møde i ornat for at lykønske ham. Han anede intet og sad i sit værelse og skrev, da