EnGammelPræstsLivserindringer

154 kunde vide, hvordan tingene vilde gå i fremtiden. Men Guds ord bliver jo, om end tjenerne skifter. Vanskeligere var det at finde en afløser i indre Mis­ sion; thi der var vel nok, som kunde tage det arbejde op, men hvem kunde få tid til det? Jeg havde i de sidste år godt nok følt, at arbejdet her nu stiller større krav til formanden, end en sognepræst i et stort sogn kan fyldestgøre. Her trængtes til en ny kraft. Tilsidst nødte vi professor P. Madsen til midlertidigt at tage den byrde på sine skuldre, og skønt vi godt forstod hans betænkelighed derved, måtte vi dog fastholde vor enstemmige bøn til ham; og han har følt, at det var et kald, som han ikke turde undslå sig for at følge. Herren vil velsigne denne trofaste mand også her, og Han vil i rette tid sende den kraft, som kan afløse ham. Vanskeligt faldt det mig også at opgive stillingen som censor ved teologisk embedsexamen. Sthyr øn­ skede helst, at jeg blev; men jeg turde ikke nu, da jeg skulde belave mig på visitatsrejser, antagelig sær­ ligt i maj—juni, binde mig til i samme tidsrum at opholde mig i København i flere uger ad Gangen. Så blev jeg fritaget for dette hverv, som jeg havde fået meget kært. Mine kolleger i censorkomitéen glædede mig med en venlig afskedshilsen, og provst Gabriel Koch blev min afløser her. St. Stefans menighed, som ved vort sølvbryllup havde vist min hustru og mig en overvældende rig og kærlig deltagelse, lod os også nu føle, med hvor dyrebare bånd vi var knyttet sammen. Og fra mange sider modtog jeg beviser på menneskers tillid og ven­ skab langt over, hvad jeg har fortjent. Disse 25 år har givet mig uendelig meget at takke Gud og menne­ sker for. I de dage, da vi skulde flytte fra København, syntes min hustru at ligge for døden, og lægen tvivlede