EnGammelPræstsLivserindringer

12 Imidlertid har disse slægter nu haft hjemme i Dan­ mark i omtrent 300 år, og vi er også danske i kærlighed til dette vort dyrebare fædreland både nord og syd for Kongeåen. Ja, hvor man kommer til at elske dette land, hvis natur gav barnet de første indtryk! Barnets liv er jo på mange måder et samliv med naturen. De varme solskinsdage står for barnet som et paradis. Og i den stille, klare frostdags rene luft ånder drengen så let, medens han glider hen ad den spejlklare is på de over­ svømmede enge. Har man tillige, som jeg, vandret på lyngheden i den dybe, højtidelige stilhed, som kun af­ brydes af lærkens slag under den blå himmel eller af en forbiløbende agerhøne eller hare, så vil senere i livet selv en lille lyngblomst kalde lykkelige barn­ domsminder til live. Og når jeg stod ved den vand­ rige Storå, fyldtes min sjæl med underlige anelser: Hvorfra udspringer denne vandmasse, og hvor flyder den hen? Med undren saa jeg over til Idoms lyngbak­ ker og tænkte, når solen gik ned bag den: Hvor mon den nu går hen? Min fader, som holdt af jagt, kom engang hjem med en vild svane, som havde slået en drengs arm over, og jeg undredes over, hvor så mægtig en fugl kom fra. En dag slår en stor ørn ned ved min side, alle ænderne fløj op af skræk — hvor mon dens bo var? Storken havde rede paa vort lave tag, hvad mon der var i dens rede? En dag stjal den det garn fra blegen, som moder med møje havde spundet — hvad brugte den det til? Så krøb jeg op ad stråtaget, op til reden — men der stod den store fugl og skræm­ mede mig med sin hvæsen. En vinter dækkede sne­ masser hele huset, så at vi ikke så dagens lys en hel uge. Da kunde jeg gå over taget. En flok agerhøns gik ind ad et hul i muren og boede i gæstekammeret