EnGammelPræstsLivserindringer

14 Af omegnens præster mindes jeg Jens Lind i Vejrum og Adser Blume i Ølby, som min fader beundrede me­ get. Senere har jeg også lært at skatte ham for hans gode prædikensamlings skyld. Han var fader til den senere bekendte præst P. E. Blume. Med fader gik jeg ofte til Holstebro og var ret stolt af det, når jeg kunde springe over en grøft på heden. Men mine fleste minder hører hjemmet til. Moder var en stille, from og huslig dygtig kvinde. Som barn fra et præstehjem i Gislev på Fyen, hvor hendes fader, den dygtige og ansete konsistorialråd J. H. Colding *) var præst, var hun vel kendt med al huslig syssel, hvad der kom hende til gode i den fattige vestjyske præstegård. Brød bagte hun selv i en med lyng hedet ovn; lys støbte hun i en maskine. Til sin søster Ulrikke Trolle på Fyen skriver hun om en tønde brændeaske til vask, da vi ikke kendte den luxus at have brænde. Vesterhavet var også egnens eneste skov. Hun har vel med sit ikke stærke helbred lidt under det barske klima i den brøstfældige gamle præstegård. Havgusen nåede op til os, og vi børn kunde lege skjul i den tætte tåge. Så måtte hun også være noget for sognefolkene, som hun iøvrigt roser som gode og brave mennesker. Efter egnens skik præsiderede hun ved gilderne, rettede an og skar for. Hun havde megen åndsdannelse og havde en tid været i skole i Kristiansfeld. Men efter 6 års forløb svigtede kræfterne hende, og hun døde af bryst­ sygdom den 7de Marts 1844. Ved moders dødsleje bad fader en bøn, som jeg jo ikke forstod, men hvis ind­ hold jeg aner. Således stod han nu ene med mig og en datter på et år; thi min ældste søster Amalie var død af tyfus kort før.

*) Om ham se Rørdam khist. saml. 4, III, 631 f.