EnGammelPræstsLivserindringer

24 sange, og sønnen Peter Colding havde efter ham arvet noget digtertalent; i »Folkets Nisse« findes ikke få rim- breve fra ham. I fællesskab med ham dannede nogle af os en lille poetisk klub. Det var jo ret naivt, men dog udviklende for os unge. I tysk havde vi Taaffe, en dygtig og retskaffen mand. Fransklærer var den lærde lexikograf, professor Sick, en underlig distrait og upraktisk mand, men hjertensgod og fortræffelig for dem, der selv vilde arbejde med. Hele klassen kunde krybe under bordene og spille bange for en bi, som en skælm havde ført med, og han kunde ikke få os op igen. Yi kunde time efter time komme op til katedret med krokodillegråd, fordi »lektien var så svær«, og hver gang gentog han: »Yil I pille af, vil I pille af!« Utrolige sådanne løjer drev man med ham; han skulde vel hellere have været Universitetslærer. Da jeg havde lært den franske grammatik godt hos Fog, blev jeg hans yndling; jeg blev også ret flink i hans fag og fik ug til artium. I en mellemklasse havde vi den lærde, senere professor Caspar Paludan-Miiller i historie. Skønt han var meget døv, kunde dog ingen snyde ham, hvilket undrede os højligt. Senere fik vi Vogelsang, en velvil­ lig og god mand. I naturhistorie havde vi Vincens Strøm. Han var en meget dygtig mand, men altfor streng. Hans interesse for insektsamlinger vakte også min interesse for disse, hvilket skaffede mig megen glæde. Han var også digter og skrev sangene til sko­ lens skovture. Han og Faber stredes her om rangen som den dygtigste røverkaptain og soldateranfører. Matematiklærer var Hannibal Kragh. Han var en stille, noget tør, men god mand. Da jeg ikke havde lært matematik hos Fog, nåede jeg først i det sidste år med besvær og megen tidsspilde at kunne løse de ma­ tematiske opgaver.