EnGammelPræstsLivserindringer

63 tryk både hjemme og ude. Men slutningen af 1863 førte os ind i bevægede forhold, som på mange måder op­ tog sind og tanker. Luften var svanger med ildevars­ lende politiske skyer. Man vidste, at der stadigt for­ handledes om Holstens stilling, men nogen klarhed fik man ikke. I november var kongen på Lyksborg og gjorde derfra udflugt til Danevirke. I det rå efterårs­ vejr pådrog han sig en ansigtsrosen, som blev skæbne­ svanger for ham. Da det rygtedes i hovedstaden, at han var i fare, kom vi i den heftigste bevægelse. Endnu kunde vi ikke tænke os Danmark uden ham, grund- lovens giver. Om aftenen den 14de november besøgte jeg Schrolls, som boede på Nørrebro. Vi havde ingen ro til at blive hjemme og gik ved 10-tiden ind til byen. Gaderne vrimlede af en menneske-mængde i feberagtig spænding. Næste morgen vidste vi, hvad der var sket. Vi blev som lamslåede, og da det lød fra slots-altanen: »Kongen er død, kongen leve!« blev den ny konge ikke modtaget med den jubel, en konge kunde vente. Men hans ædle hjerte har sikkert forstået folkets smerte, og han har ventet tålmodigt, medens hans ridderlige ret­ sind, hans trofaste kærlighed til Danmark, hans gud­ frygtige sind og hans skønne familieliv har knyttet ham fastere til folket fra år til år. Om Fr. VII’s ligfærd har jeg i et brev meddelt følgende: »Aldrig har jeg set et sådant ligfølge, vist en halv mil langt. Over 120 vogne åbnede toget. De skånske husarer gjorde et smukt ind­ tryk. Kl. 2 så jeg i Vimmelskaftet den første vogn, kl. 4 kom de sidste. De forskellige foreninger stod op­ stillede i espalier på begge sider af gaderne for at holde orden. Vi studenter sluttede toget. Det var for­ resten en kold vagt — i 4 timer på eet sted. Vi var et smukt kompagni, med sorte ben, hvide halse og huer med flor. Det hele var meget højtideligt. Kongen nik-