EnGammelPræstsLivserindringer

79 Så bliver man let til en lovtræl, og da Jørgen, som rejste meget omkring på sin forretnings vegne, men altid førte Guds ord med sig, på en rejse i Sydsjælland besøgte nogle af disse gamle trosfæller, spurgte han dem, om han måtte nyde nadveren sammen med dem. Men de svarede: »Nej, dertil er du ikke værdig!« En anden kær ven var gårdmand Kaspar Drevesen i Knar- drup. Han havde et blødt sind, som nu blev befæstet ved omvendelse, og der var en digterånd i ham, så at han skrev kønne og dybttænkte sange. Der var den­ gang kun få præster, som de vakte følte sig forståede af. Dog tyede nogle af dem til P. Rørdam i Lyngby eller til Dr. Kalkar i Gladsaxe. Den sidste blev nu af­ løst af pastor V. Holm, som med stor hjertelighed antog sig alt, hvad der kunde fremme Guds rige. E. Mau i Farum holdt om sommeren møder i skoven, hvor også Holm, P . Rørdam og jeg deltog, og der samledes mange om Guds ord. Men i det lille annex Maaløv mærkede jeg ingen bevægelse. Vilh. Beck skrev engang til mig: »De har jo god tid som kapellan i et sogn, hvor ingen ulejliger Dem. Gå kun dygtigt ud, det lønner sig; hvor alt er ødelagt, må vi hente folk; klokkerne ringer dem ikke sammen.« Min erfaring stemmer med Becks. En kone, som boede lige op ad kirkemuren, fortalte mig, at hun ikke i 15 år havde været i kirke, og var måske ikke kommet, dersom jeg ikke havde besøgt hende. Jeg kom til en husmand, hvis kvinder gerne vilde høre ordet, medens han selv strittede imod og vilde »smide den præst ud«, hvis han kom i hans hus. Så kommer jeg derind en aften før bibellæsningen, og kvinderne var noget tavse; han var nemlig hjemme, men gemte sig, da jeg kom. Under bibellæsningen havde nogen set ham stå i forstuen i skolen for at lytte; men da kvinderne kom hjem, sad han der og lod som ingen