DetGamleKøbenhavn_I

255 tog Stillingen som Overlæge for Sjette Afdeling, vakte hans Klarhed i Fremstillingen af de enkelte Sygdoms­ tilfælde, hans sproglige Mesterskab og hans Finhed i Opfattelsen af de enkelte Tilfælde alle sagkyndiges Beundring; men det skulde desværre være de usag­ kyndige, der fældede ham. Det var sindssyge Kværu­ lanter af den allervanskeligste Art, han fik til Behand­ ling, og saa snart de var vel sluppet ud af Hospitalet,, hvor naturligvis hyppigtTvangsforanstaltninger maatte foretages imod dem, faldt de over Pontoppiclan med de mest grundløse og vanvittige Overfald, der fandt Støtte i en altfor ansvarsløs og samvittighedsfri Dagspresse; men Angrebene fik dog endnu større Vægt, ved at føres over i selve Skønlitteraturen, da Forfatterinden Amalie Skram, der selv havde været blandt lians Patienter, i Slutningen af Halvfemserne i sine to Boger »Professor Hieronymus« og »Paa St. Jørgen« gav en Skildring af sine Indtryk fra et Op­ hold paa et Sindssygehospital, som af Publikum toges for en tilforladelig Skildring af Forholdene paa Sjette Afdeling, hvad den nok ogsaa tilsigtede at være; men det er ganske sikkert den blodigste Uret, der nogen Sinde er gjort en dansk Læge, som her øvedes mod Pontoppiclan. Det havde imidlertid til Følge, at denne vor mest fremtrædende Avtoritet paa Sindssyge- omraadet dybt krænket trak sig tilbage fra sin Ger­ ning i 1897; men i sit bidende og overlegne Forsvare. »Sjette Afdelings Jammersminde« afvaskede Pontop- pidan alle Beskyldningerne, og at han derigennem vandt en eklatant Sejr over sine Modstandere, viser allerede den Kendsgerning, at han endnu samme Aar uantastet kunde overtage den fuldstændig tilsvarende Stilling som Overlæge ved Sindssygeanstalten i Aar­ hus, hvor han virkede til stor Velsignelse til 1901, da han overtog Professoratet i Retsmedicin ved Univer­ sitetet, som han beklædte, til han selv trængte til Ro i 1914 og tog sin Afsked. I disse Dage har hans taknemlige Elever og Kolleger blandt Lægerne rejst hans Buste i Kommunehospitalet.,