DetGamleKøbenhavn_I

■256 Der er ingen Tvivl om, at Pontoppidan ligesom saa mange af hans Kolleger paa vore danske Hospitaler faldt som Offer for en Gerning, som de i fuld Trofast­ hed viede alle deres Kræfter. Hans Navn er forlængst vasket rent for de infame Beskyldninger, der rettedes imod ham, hvad man ikke kan sige om hans Angriberes. Kommunehospitalet har igennem de Aar, hvor det har knejset her i København, staaet der som et Æres­ tegn for den danske Lægevidenskab; det har ogsaa været det Ly, hvorhen mange Lægers og Patienters taknem­ lige Tanker har søgt. Et Sygeleje, der medfører Ho­ spitalsophold, er ikke altid det mørkeste Minde, et Menneske kan bevare gennem Livet; der er udgaaet meget Lys fra Kommunehospitalet; i Minderne fletter sig Billedet ind om Barmhjertighed, Klogskab, Selv­ opofrelse og Kærlighed, som gør godt, netop fordi det virkede som Helsebod for syge Sind og syge Legemer. Og Lægerne, der virkede og virker derude, har jo ikke alene haft Tilfredsstillelse i deres Gerning og i den Lær­ dom, de her, unge og gamle, høstede; de mindes fra deres Virksomhed som Kandidater og Reservelæger ogsaa meget godt Kammeratskab, mangen munter Stund paa Vagtstuerne og Fællesværelserne, der faar dem til at glemme alt det triste og sørgelige, som uvæ­ gerligt er knyttet til det daglige Liv derinde; derom vidner bl. a. saa fornøjelig enBog som gamle Overlæge, Professor Nicolai Holms Ungdomserindringer: »Glade Aar«, hvormed han i 1915 prydede dansk Memoire­ litteratur. Mest af alt bliver dog, naar man dvæler ved Kom­ munehospitalet og dets Historie, een Følelse den frem­ herskende i det danske Folk; det er Taknemligheds- følelsen overfor alle dem, Læger som Sygeplejersker, der uegennyttigt viede og gav deres Liv for at frelse andres! Der er noget inderligt vemodigt ved at tænke paa de gamle Haver, der er svundet, alle de, der laa mellem Vold og Sø, som Rørholm. Ingen Historie har