DetGamleKøbenhavn_I

266 ro«, der selv havde en stor Have, som stødte op til Classens prægtige Park og nord for strakte Tuteins Gods sig. Det var fuldstændigt »paa Landet«, og man kunde gaa de herligste Ture her. Fra Øresund til Kallebod- strand omgaves Byen af et levende Hegn; Lystha­ verne, Voldene, Kirsebærgangen og Gartnerierne. Fra det Øjeblik, Mildheden mod Vinterens Slut-

Ø sterp o rt fra B ysid en . E fte r P. A . Fisch ers M aleri. 1851.

ning begyndte at komme i Luften, den sidste Sne svandt, og den lille velkendte Sanger ovre i Glaciets Træer forkyndte, at nu var alle Trængsler endt, fulgte man Foraarets gradvise Frembryden fra Dag til Dag. Man frydede sig ved at se Voldskrænterne lidt efter lidt dækkes af et lysegrønt Tæppe, og med Jubel hilste man de første Blomster, de gule Ban- unkler eller Smørblomster, som de populært kaldtes. Snart efter begyndte Ahorntræerne paa Volden at udfolde de brunlige Blade, og nu gik det Slag i Slag, indtil Kastanietræerne stod i deres fulde, gravitetiske