DetGamleKøbenhavn_I

267 Pragt, Tjørnene spejlede deres hvide Slør i Stadsgra­ vene, og Frugttræerne dannede et duftende hvidt og lyserødt Blomstervæld. Og saa kom den dejlige Som­ mer. Straalende Solskin og smaa bitte Skyer. Særlig Østerbro betragtedes dengang som liggende udenfor Byen. Familiens gamle Venner var derfor halvt vrede over Flytningen og ophørte med at komme der. Kun enkelte aflagde sjældne, men derfor saa meget mere kærkomne Besøg. Gladest ved Forandringen var gamle Madam Ro­ senkilde, hun saa her et af sine højeste Ønsker op­ fyldt; hun fik en Køkkenhave. Og hun fik en Gart­ nerdreng til Hjælp. Han var til stor Fornøjelse for Familien, om end Køkkenurterne havde mindre godt af hans Behandling; han var altid oplagt til Gav- tyvestreger. Naar Madammen oppe fra sit Vindue kommanderede den lange opløbne Fyr, var han uimodstaaelig med sit rødmussede Ansigt og de pli­ rende Øjne. Han kunde saa pludselig til Madammens Forskrækkelse lade sig dumpe forlæns over Ende i den bløde Jord, ligge som død og i næste Nu med en Kolbøtte atter staa paa sine Ben. En Gang havde han i flere Timer gaaet og plantet Hindbærbuske. Et Par Dage efter saa man ham til almindelig Forfærdelse gaa rundt, omhyggelig trække Planterne op en for en og ryste dem i Luften. »Men Gudbevares, Peter, hvad er det, du tager dig for?« raabte Madammen. »Jeg lufter Bødderne. Det har de saa nederdrægtig godt af.« En sen Aften, kort efter at Bosenkilde var flyttet ud, gik der Ild i Hatten paa Østerbros Mølle, der laa lige overfor Blegdamsvejen. Den gamle Mølle brændte i Bo og Fred langsomt ned som et Spede- lys. Sprøjter manglede nemlig dengang fuldstændig. Den eneste, der eksisterede paa Østerbro, var kort i Forvejen kørt ind i Byen til en Skorstensild, der dog allerede var slukket, da den kom. Efter at have styrket sig ovenpaa den anstrængende Tur begav