DetGamleKøbenhavn_I

268 Sprøjtemandskabet sig igen paa Vej hjem til Øster­ bro. Klokken var imidlertid blevet saa mange, at Porten var lukket, og man maatte derfor gøre Om­ kring og begive sig til Nørreport, der som bekendt stod aaben hele Natten. Da de brave Folk endelig langt om længe naaede Østerbro, vilde de ikke tro deres egne Øjne, da de saa, at Møllen i deres Fra­ værelse var forsvunden. Ved en saadan Begivenhed var alle oven Senge, og Mor gav Kaffe, akkurat som ved et natligt Tordenvejr paa Landet i vore Dage. Om Sommeren lejedes Sidebygningerne ud til vel­ havende Københavnere, som laa paa Landet der. Udenfor Det hvide Hus var det, at de danske Under­ handlere ved Kapitulationen i 1807 for første Gang mødte de engelske Kommissærer d. 6. Spetember Kl. 6% om Aftenen. Fru Sødring fortæller dernæst om Classens og Tuteins Haver, der begge var af overordentlig Stør­ relse og gik helt ud til Stranden. Den gamle Hr. Tutein gav venligt Familien Adgang til sin Have, der syntes den 12aarige Pige et helt Ferige. Den inde­ holdt højst forskelligartede Skønheder. Der fandtes et straalende Blomsterflor, store Strækninger med Frugttræer, smaa Søer, udstrakte Græsplæner, Marker med Køer og Lam, store Alléer, hvorimellem een, der gik helt ned til Stranden, endende i en Høj, og hele Skovpartier, hvorfra der i den tidlige Forsommer lød henrivende Fuglesang. Der spadserede man de lange Sommereftermiddage i Havens Gange, nydende Luften, der var krydret af Lindetræernes Millioner af Blomster. Stille sad man paa Bænkene og hørte paa Nattergalene, som slog i det tætte Krat, fjernt og nær. Naar de saa brød op og langsomt vandrede ned ad den store Allé, kunde de undertiden møde Herskeren i dette Trylle- rige, den gamle Hr. Tutein, »Marki’en«, som man kaldte ham, med sine Damer. Han standsede dem altid, og idet han med gammeldags Gravitet tog