DetGamleKøbenhavn_I

275 pludselig den Idé at lade, som om han havde druk­ ket for meget, og gav sig til at svinge ud og ind. Soldaten tog da troskyldig den gamle under Armen og sagde: »Se saa, nu skal jeg nok stive ham af!« Rosenkilde vrøvlede med sin Følgesvend, lige til de kom til hans Port. »Nu skal De jo have Deres Mark,« sagde han og trak Pungen op af Lommen. Han tog da som af en Fejltagelse en Rigsdaler og gav Sol­ daten den. »Nej holdt!« raabte denne, »det var ikke efter Aftalen. Jeg skal kun have en Mark.« »Ja, det er jo ogsaa en Mark!« »Nej, min gode Mand, det er en Rigsbankdaler.« Rosenkilde kastede nu Masken og lod Fyren beholde Daleren.’ Naar Sønnen, den senere Skuespiller Aclolph Ro­ senkilde, der blev opdraget og undervist til Studen­ tereksamen paa Vallø, kom hjem i Ferierne, blev der Fest, især da han vendte hjem som Student. Og han var ogsaa fuld af Spilopper. Det var paa Frederik den Sjettes Tid, da Militæret spillede en stor Rolle. Flere Gange daglig muntredes man paa Østerbro af Militærmusik. De store Øvelser paa Fælleden og rundt om paa Glaciet og andre Steder hørte til Dagens Orden. I Reglen var det Vibenshus, der skulde stormes. Der var da store Troppemasser paa Benene, og de unge fornøjede sig i høj Grad over det smukke Syn, som de mange for­ skellige Korps med deres brogede Uniformer frem­ bød, naar de drog forbi. Der var Kastelsjægerne, de jydske Dragoner, Lansenererne og den straalende Hestgarde. Men Københavnernes særlige Yndlinge var dog Borgerne, der ledsagedes til Fælleden af deres Koner og Børn, og under Hvilet indtog man Aftensmaden her i skøn Forening. Adolph Rosenkilde drev den Sport at skyde med Pusterør. Til Kugler brugte han Kit. Saa en Dag, da Borgerne intet anende kom marscherende forbi i deres hvide Bukser, listede Adolph sig ned ved Plankeværket ud mod Østerbrogade, og gennem et 18 *