DetGamleKøbenhavn_I

276 Hul fyrede han paa den Del af deres Legeme, som mest udæskede hans Færdighed som Skytte, idet han i høj Grad nød, hver Gang et velrettet Skud fik ved­ kommende Krigers Haand til at fare ned mod det udsatte Parti. Optaget som han var af sin Idræt, lagde han ikke Mærke til, at Faderen var kommet bag paa ham og havde iagttaget ham. Værdigt og formanende fore­ holdt den gamle ham det urigtige i, hvad han gjorde. Adolph tog saa Pusterøret og gik. Dagen efter stod han i Haven, da pludselig gamle Rosenkilde kom farende og raabte: »Adolph, Adolph! Skynd dig og hent Pusterøret. Der kommer Borgerne!« Der fandt ogsaa større Øvelser Sted derude paa Broen; der blev skudt med Kanoner, og alle Beboerne fik Ordre til at tage deres Vinduer af, medens det stod paa. Det var selvfølgelig en Begivenhed af Rang, og Rosenkilde havde da ogsaa indbudt frem­ mede til Frokost for at se paa Skuespillet. Da Dagen kom, blæste Vinden gennem alle Stuerne, men oppe paa Loftet var der dækket et hyggeligt Frokostbord. Herom bænkedes Familien, og medens Kanonerne tordnede og Musikken klang, herskede der indenfor den muntreste Stemning. Kastelsjægerne laa langs Broen og ned ad Dosseringen og skød ud over Van­ det. Det var helt festligt. Kun een syntes ikke om denne Festlighed, det var den gamle Tutein; han havde ikke været til at formaa til at tage sine Ruder af paa Slagdagen, og Følgen deraf var, at de alle sprang. Et ejendommeligt Skuespil har det ogsaa været, da de kongelige Herolder den 3die December 1839 ude paa Østerbro forkyndte, at Kong Frederik d. Sjette var død. Med ham svandt Krigsbilledet lidt efter lidt fra det daglige Liv, og den lille Forstad fik helt en Landsbys fredelige Karakter i en Række Aar. Det var ganske mærkværdigt, hvor Folk, der boede udenfor Portene, var vante til at spadsere endda lange Ture, og de betragtede det som noget naturligt og