DetGamleKøbenhavn_I

291 at bemægtige sig Skibet eller sætte Ild paa det. Kon­ gen greb med Glæde Ideen og sendte Toil en ung Of­ ficer, Marineløjtnant Lars Benzelstierna, hvem han bad Generalen understøtte med Penge og, hvad han ellers behøvede, da han havde lovet Kongen at fore­ tage »en entrepris«, hvis nærmere Art han ikke turde betro Papiret. Benzelstierna var en ung Mand paa 30 Aar og havde været Løjtnant i Flaaden siden 1787. Han var en glødende Patriot og rede til at ofre alt for at komme Sveriges Fjender til Livs. Han var villig til at stikke Russernes Flaade i Brand og fik Penge af Toll til at rejse til København for at undersøge Forholdene. Han kom hertil i Januar 1789, undersøgte Skibenes Stil­ ling og konstaterede, at der laa fremmede Koffardi- skibe i Nærheden af Russerne. Derpaa udarbejdede han sin Plan og sendte den til Toll, der lod den gaa videre til Kongen, idet han dog udtalte sin Ængstelse for, at det var galt at foretage en saadan Handling paa nevtralt Territorium. Kong Gustaf mente ikke, at man behøvede at respektere Øresunds Ukrænkelighed, da russiske Kapere havde taget svenske Skibe i Sun­ det og det dog vilde komme til Kamp dér, hvis sven­ ske og russiske Orlogsskibe mødtes. Fra en svensk Skibskaptajn havde Benzelstierna faaet en Anbefaling til en Traktør Schilds i Dybens­ gade, og denne satte ham i Forbindelse med en irsk Kaptajn O’Brien, hvis Skib laa i Nærheden af Rus­ sernes. Han var villig til at sælge sit Skib. Toll raa- dede dog indstændig til, at Planen skulde opgives; men Løjtnanten vilde udføre den. 12,000 Rdl. for­ langte O’Brien for at lægge sit Skib tæt op til Russer­ nes og stikke Ild paa det, naar Vinden en Dag bar den rigtige Vej. Kongen approberede d. 14. Februar Forslaget og anviste de fornødne Penge dertil; man maatte. skrev han, finde sig i mulige Repressalier, da det vilde være af uvurderlig Betydning, om man kunde ødelægge baade den russiske og den danske 19*