DetGamleKøbenhavn_I

292 Flaade; »ty den stryker val med på kopet«, føjede han til. Nu skruede O’Brien Prisen i Vejret, men Benzel- stierna kom dog overens med ham imod, at han lovede ham ekstra 5000 Rdl. for hver russisk Tre­ dækker, 3000 for hver Todækker, der brændte; des­ uden vilde han skaffe ham svensk Skib at føre og hans Søn en Ansættelse hos den svenske Chargé d’affaires i København d'Albedyhll, der for øvrigt var imod Planen. O’Briens Skib »Alexander« blev nu lagt saaledes: 25 Favne fra Agterenden af et russisk Skib og 60 Favne fra Bredsiden af et andet. Der blev anbragt nogle Tjæretønder, Værk og Krudt om Bord tillige med en Pibe Rom, og Skibet blev overtjæret og beget. Saa snart Vinden vendte sig, skulde der om Bord paa »Alexander« holdes et Gilde for nogle russiske Officerer, disse skulde drikkes fulde for at hindres i Slukningsarbejdet, og Rommen skulde antændes. At der var Krudt om Bord, der let vilde eksplodere, skulde skræmme andre fra at deltage i Rednings­ arbejdet. Da der var 38.000 Pund Krudt om Bord hos Russerne, nærede man det smukke Ilaab, at ikke alene den russiske Flaade men den danske og de nær­ liggende Værfter og Magasiner skulde gaa med, maa- ske ogsaa en Del af København kunde gaa op i Luer. O’Brien fik saa d. 25. Februar den første af fire Veks­ ler, trukne af den svenske Konsul Gustmeyer i Køben­ havn paa Grill i London. Men han forstod sig ikke paa Veksler; han saa, at det var en Sekunda-Veksel, tvivlede om dens Gyldighed og raadførte sig med en Forretningsforbindelse, Købmand Taafje, der erklæ­ rede Vekslen ugyldig, hvad den for øvrigt ikke var. Han forlangte derfor et Bevis fra d’ Albedyhll eller Primavekslen fra Toli. Men Taaffe var blevet under­ lig ved det høje Beløb, O’Brien havde faaet for sit Skib, og gik d. 28. Februar til Søprokurør Hagen, som underrettede Generalauditør Norreyaard og Vicead