DetGamleKøbenhavn_I

362 Idyller? Ved De f. Eks. ikke, at Dvrehavsbakken, da Oehlenschlåger skrev sit »St. Hans Aftensspil«, var Samlingssted for det værste Krapyl. naar netop enkelte Festdage undtages, og at Politiprotokollerne vrimler af Sager om Slagsmaal, Drukkenskab, Knivstik o. 1.?« Det turde nu imidlertid være, at Sandheden ligger lige midt imellem Elenrik Hertz’s Idyl og det dydige Borgerskabs Foragt. Der er en Sandsynlighed for, at »De fattiges Dy­ rehave« i Hertz’s Tid har været et højst uskyldigt Eldorado for Smaafolk, der ikke havde Raad til at drage den lange Søndagsvej til »Skoven«, hvormed de forstod Charlottenlund, og at det senere, da man beskar Haven først fra Søsiden og siden fra Land­ siden, ved at skære Stranden bort og bygge høje Huse paa Siderne af det, har tabt sin landlige Char­ me, og det skete netop i Halvtredserne; men da Vær­ ten opdagede omkring 1860, at den endelige Under­ gang truede hans kære Have, har han, som det vil fremgaa af nedenstaaende samtidige Beretninger, den ene fra 1852, den anden fra »Dødsdomsaaret« 1885, anstrængt sig ved at lægge sin Flave om, men det har ikke hjulpet. Selv om disse to Fortællinger mulig indeholder nogle Gentagelser, supplerer de dog hinanden godt. Altsaa: Manden fra 1862 fortæller, at ude ved Kalkbræn­ deriet, helt forbi Classens Flave, hvor Sundet skærer sig ind i Københavns Amts nordre Birk, laa allerede for adskillige Aar siden denne »Dyrehave«, der, om ikke i andet saa dog i Navnet havde noget tilfælles med den rigtige Dyrehave. Dyrene indskrænkede sig ganske vist til Vandrotter og en Lænkehund, der gik løs om Natten, og de stolte Bøgetræer, ja, de fandtes der ogsaa, men sirligt opstablede i mægtige Favnestykker, der kunde bringe en Brændehandlers Hjerte til at gløde og hans Tanker til at udvide sig; men lidt grønt var der dog altid, og Guds frie Natur var ikke snøret i hæmmende Baand«.