DetGamleKøbenhavn_I

363 Her samledes liver Søndag Eftermiddag om Som­ meren Nyboders Befolkning og Beboerne fra det lige saa fattige som folkerige nordre Kvarter af Sta­ den; Beværtningen var tarvelig nok, saa man bragte selv Fortæringen med i en Bylt eller i Barnevognens Magasin (det sidste gjorde f. Eks. Kasketmager Con- radsen ikke, der var slet intet Barn i Vognen, kun Mad, saaledes som vi kender det fra Hertz’s Vaude­ ville og fra det morsomme Billede af Rosenkilde i denne Rolle) og lejrede sig paa Grønsværet eller hvor det kunde falde sig, spiste sit Smørrebrød, lod Lær­ ken gaa rundt, og gik det rigtig flot til, fik Mutter og Ungerne sig en Tur i Gyngen, og saa gik man hjem til Ugens Slid og Slæb. Men, som sagt: Tiderne for­ andredes. Københavnerne nøjes nu ikke længer med de tarvelige Fornøjelser, man bød dem paa »Rosen­ lund eller Freds’ber«, Kommersraaden, den store Car- stensen omplantede Morskabens Træ, og De fattiges Dyrehave fik ogsaa sin Del af Frugterne. Nu ser vi Gyngen gaa op og ned, fint og nyt ma­ let, og Karusselien køre rundt til Musikkens sking­ rende Toner; flotte Opvartningspiger, der ikke læn­ ger husker den Tid, da de glemte at rødme over en saftig Spøg, har afløst Peter, som vi kender fra Hertz, og snor sig travlt omkring mellem den muntre Skare og de tæt besatte Lysthuse, idet de forsørger Befolkningen med halve Bajere, Toddyer og andre Livsfornødenheder. Publikum ser ud som paa andre Forlystelsessteder, kun en og anden gammel Ulk med Trøje og blank Hat slentrer omkring som en Levning fra de gode gamle Dage. Der er ingen Tvivl om, at denne Beretning skyldes den Periode, da Etablissementet ligesom et Lys blussede op for sidste Gang, inden det lagde sig til at dø, med andre Ord: de Aar, da Værten ved at fikse det hele op søgte at genrejse det gamle Ry fra Henrik Hertz’s Dage; det syntes et Øjeblik at skulle lykkes ham, han drog jo efter Beretningen Folk til