DetGamleKøbenhavn_I

364 Huse; men han havde ikke ænset en anden, langt frygteligere Fjende, den, der ødelagde baade De fattiges Dyrehave, den smukke Strandpromenade, Aggersborg, Classens Have og Kalkbrænderierne, den alt opslugende, ubarmhjertige Moloch, der hed­ der Byggespekulationen, og den aad i 1886 hele Haven og de fleste Bygninger, en enkelt ligger endnu trist og ensom ved Foden af Jernbanebroen fra Lange­ linie til Strandboulevarden. Saa kommer vi til Manden fra 1885. Han spadse­ rer den 1. Juni ud for at studere Folkeliv, og han gaar over Langelinie, hvis mondæne Liv fængsler ham; men han har det priselige Forsæt at ville gaa grundigt til Værks, derfor ender han ikke som alle de andre Søndagsturister paa Langelinie; nej, han gaar videre ad Strandboulevarden og gør, alt som L ni?y>c han kommer længere ud, den Opdagelse, at det finere Publikum lidt efter lidt tager af. Kun enkelte vover sig dog ud forbi Badeanstalterne og Rosen­ vænget; men det er, som dannede Kalkbrænderi­ vejen en bestemt Grænse, som ingen af dem tænkte paa at overskride. Der er imidlertid Folk nok ud ad den Vej, som ifølge det store, malede Skilt paa et af Vej hjør­ nerne fører Navn af Sibbernsvej, og han opdager snart, at de hører til de mere haardføre Klasser af Befolkningen; thi i de smaa Beværtningshaver var allerede flere af de paa denne Aarstid meget gennem­ sigtige Lysthuse optagne af smaa Selskaber, der nød deres Aftensmad i det grønne. For at se lidt paa Folkelivet her gaar han ind i den yderste Have, hvor han tager Plads i et af de midterste Lysthuse for at kunne overse saa meget af Terrainet som muligt. Og nu er det bedst at bruge Fortællerens egne Ord: I mine Drengeaar kom jeg jævnlig i Besøg hos en Familie, der om Sommeren laa paa Landet i Kalk­ brænderiets Hovedbygning -— den opvoksende Slægt