DetGamleKøbenhavn_I

365 vil sikkert forbavses over dette Udtryk; men det forholder sig virkelig saaledes. Dette er ikke mere end 20 Aar siden, at den Familie, jeg taler om, i Slutningen af Maj Maaned velindpakket i en Flytte­ omnibus flyttede fra Nørregade til Kalkbrænderiet for at nyde Landlivet, akkurat som Folk nu tager til Vedbæk eller Rungsted, ja, jeg har endog i samme Tid mere end een Gang gæstet en Familie, som om Sommeren lejede sig ind i en overordentlig landlig og rolig Egn — mellem Østerfarimagsgade og Sorte­ damssoen. Sandt at sige fandt jeg ikke, at Beværtningsha­ verne havde vokset sig kønnere med Aarene; de mindede mig snarere om gamle Koketter, der har mistet deres barnlige Uskyldighedspræg og nu søger at vække Opmærksomhed ved iøjnefaldende Klæde­ dragt, støjende Væsen og andre lige saa forkastelige Midler. Det viste sig, at jeg var kommet ind i »De fattiges Dyrehave«, som paa Hertz's Tid slet ikke uberettiget kunde sammenlignes med Dyrehavsbakken. Den smalle Spadseregang mellem Haverne lignede virke­ lig Gangen mellem Teltene paa Bakken; der var ofte den samme Trængsel af trætte og svedende Gæster; man traf Familiefaderen i Skjorteærmer og hans Kone med den tunge Madkurv under Armen, over­ stadig lystige Søfolk, som brødes for Spøg, solbrændte Underofficerer, der gjorde Kur til Pigerne paa en noget haandgribelig Maade eller skyndte sig for at komme ind og snapse hos deres personlige Ven, den pluskæbede Vært, som stod i Indgangsporten; og i een Henseende kunde dette Sted rolig optage Kon­ kurrencen med Dyrehaven, nemlig i de over det hele hvilende kompakte Støvskyer. Og i Støjen og Snak­ ken af alle disse Mennesker blandede sig Spektaklet fra Lirekassen ved den store Karussel i »Rhinen« -— et Beværtningssted lige overfor De fattiges Dyrehave og dettes tarvelige Konkurrent — Lyden af den rul