DetGamleKøbenhavn_I

366 lende Kugle og de over Ende ramlende Kegler paa de aabne primitive Skydeindretninger, enkelte skæ­ rende Toner fra en Violin eller Harmonika og de unge Pigers Hvinen fra Kastegyngerne; naar hertil kom­ mer de mange Nybodersdrenges gratis ekvilibristiske Produktioner, der godt kunde maale sig med Artister­ nes Præstationer paa Bakken, vil man maaske kunne forstaa, at Lokalet stærkt mindede om det Sted, det var opkaldt efter. Nu var der imidlertid betydelig mere stille og fred­ sommeligt; Familierne, som sad omkring Lysthu­ sene og nød deres Aftensmaaltider, var ikke saa høj­ røstede som dengang, og hele Scenen gjorde ikke det gemytlige, familiære Indtryk som tidligere; Gyn­ gen var vel i Gang, men lod til at være forbeholdt Børnene, den uundværlige Abekat fik Lov at sidde i Bo oppe paa Stangens runde Brik og saa saa filo­ sofisk ud som nogen Simon Stylites, og den gamle Mand med den hæse Harmonika fristede ingen til at tage sig en Svingom til hans ejendommelige Trans­ skriptioner af ældre og yngre Melodier. Medens jeg sad og anstillede disse Sammenlignin­ ger mellem før og nu, kom en gammel Fyr hen til Lysthuset og tog med et kort: »Mej faa Lov« Plads ved den anden Side af Bordet. Jeg saa op paa ham, idet jeg gav min allernaadig- ste Tilladelse, og det forekom mig, at jeg havde set Manden før, jeg betragtede ham nøjere og fik efter- haanden et af disse gaadefulde Indtryk af, at jeg en Gang tidligere havde oplevet den Situation, hvori jeg nu for Øjeblikket befandt mig: »Ja, Herren kender mig maaske nok?« »Ja, jeg synes virkelig,« svarede jeg, »men i Øjeblik­ ket kan jeg ikke huske, hvem . . . .« — »Jeg er Con- radsen «. — »Conradsen?« spurgte jeg og ledte om i min Hukommelse, hvor jeg kendte det Navn fra. »Ja, det er mig, som han Digteren Hertz tog Maal af herude og satte ind i en Komedie.« — »Naa, ja;

Made with