DetGamleKøbenhavn_I

367 nu kan jeg godt se det! . . . . Jeg tænkte slet ikke paa Dem, for, rent ud sagt, saa troede jeg . . . .« »Ikke at jeg levede længer? . . . . Jo, jeg gør dog; men nu er det snart forbi med mig, jeg har faaet mit Knæk.« — »Er det Alderen, der trykker Dem?« — »Nej, det er saamænd ikke — det er Spritfabrikken » Fortuna «. — »Hvad behager? Spritfabrikken »For- tuna« — jeg forstaar ikke . . . . De har da ikke slaaet Dem til Flasken?« »Nej, det kunde dog ikke falde mig ind, lige saa lidt som jeg kunde hitte paa at gaa hen og blive total; nej, man skal sky alle Ekstravagancer!« — »Har De da en Ansættelse ved Fabrikken?« — »Nej, Gud velsigne Dem, gode Herre; De ved jo nok, at jeg er Kasketmager . . . . det vil sige, nu er jeg rigtignok paa Pension.« — »En pensioneret Kasketmager? Det Begreb kender jeg ikke.« »Jo, saadan kalder vi nu i vores Profession dem, der ikke bestiller andet end at reparere Huer til mili­ tære, for — forstaar De — det Arbejde kan man altid paatage sig; det gør ikke saa nøje, om Huen sidder ganske rigtigt, eller der er Dit eller Dat, som trykker et Sted, for det mærker saadant et Hoved af en Rekrut ikke.« »Men saa forstaar jeg ikke, hvad den Spritfabrik har gjort Dem!« — »Det er netop ogsaa akkurat der­ for, at jeg er kommet her hen for at fortælle Dem det. De skriver jo i Aviserne, ikke sandt?« — »Jo—o, undertiden.« »Det havde jeg nok hørt, og det er af den Grund, jeg vil bede Dem gøre mig en Tjeneste! Der snakkes saa meget i denne Tid om den skrækkelige Ødelæg­ gelse, som den megen Sprit volder, og al den For­ styrrelse, den bringer i Familielivet; de fylder totale Blade med afholdende Prædikener og laver Templer og Foreninger, hvor der ingen Sprit er i — men se, om en eneste af alle de kloge Herrer har tænkt paa at sige saa meget som et Ord mod den Øde