DetGamleKøbenhavn_I

368 læggelse, som denne hersens »Fortuna« har paaført os?« »Men hvorfor er det netop clen, De ivrer imod? De kan jo lade være at drikke af dens Varer.« »Nej, De er endnu snurrende i Pullen. De er ikke med! Det er ikke paa den Maner, den Fabrik generer os; men ved De ikke af, at det er den store røde Bygning, som De ser ligge her ved Siden af os? -— Jo, vel er det det! Se, det kan nu være os det samme, for naar Krigsministeriet tager Udsigten fra os med sit Batteri der, saa maa de lige saa gerne lukke Per­ spektivet sydpaa med Sprit-Tønder og Flasker -— allenfals er da et Batteri af Flasker mere tiltalende at se paa end som et af Kanoner. Men saa blev Plad­ sen for lille for denneherre Fabrik, og saa gik In­ teressentskabet hen og købte det Sted, som vi nu sidder paa, og hvor vi i alle de Aar, jeg kan mindes, har haft det saa rart og gemytligt, og til næste Aar skal »De fattiges Dyrehave« væk. ITele den gamle Kabuf river de ned og lægger en dejlig, brolagt Gade lige fra Østerbro og ud til den nye Havn tværs her igemmel — værsartig! . . . . Se, Herre, jeg er nu ikke saa patriotisk, eller hvad det hedder, at jeg kan forstaa mig paa, hvem i Rigsdagen der har Ret i Henseende til Spritten, og det er meget muligt, at det gavner Landet at have saadan en Fabrik; det gør vores Navn bekendt over hele Verden ved Hjælp af Akkevit og Genever, men naar de river os vores For­ lystelsesanstalt ned, saa siger jeg, at den Sprit brin­ ger Forstyrrelse og Ulykke i alle vores Familieliv, som hører til Stamgæsterne herude, og det er det, jeg protesterer imod!« Jeg indrømmede ham, at det kunde være haardt nok, og søgte at trøste ham med nogle almindelige Betragtninger over, at han jo maatte glæde sig over Københavns Udvidelse, efter samme Recept, hvor­ efter man trøster den Mand, der har mistet en god Ven, ved at henvise ham til en Mængde levende, ham aldeles ligegyldige Personer.