DetGamleKøbenhavn_I

369 »De vilde være af akkurat samme Mening som jeg,« fortsatte Conradsen, »hvis De var kommet her ud i den rigtige Tid. Nu er Anstalten ganske vist ikke saa besøgt som for 30—40 Aar siden, da skulde De have set! Hvert eneste Lysthus var besat, og det gjorde ingenting, at man kunde kigge ind til Naboens og se, hvad de havde paa Bordet, for vi generede os ikke for hinanden; var der ikke andet end stegt Flæsk, saa var der ikke andet! Men Humøret var der immer. Kan De se de Plakater, der endnu er sla’ede op i hvert Lysthus, og som beder Folk om ikke at medtage Drikkevarer? Jo, det skulde fedt hjælpe, vi havde altid alligevel Lærken med, ikke saa meget for at spare som det Grin, det var at skulle luske sig til at drikke af den. Se, nu behøver man blot at række Haanden ind ved Siden af paa »Fortuna« for at faa en Hundredtusend Snapse eller flere; men saadan er det: for meget af det gode ødelægger alt, det er ikke Overflod, der skaber Lykken! . . . . De har kneben os ind paa alle Maader; først tog de Badehusene fra os — naa, det kunde være det sam­ me, for de var oprigtig talt aldrig saa efterspurgte som Lysthusene; — men det var dog immer, som jeg vil sige, poetisk og opløftende for vore Pigebørn, at de om Aftningen kunde gaa ved Stranden og sla’ Smut. — Og saa tog de Dansemusikken fra os, og gjorde det ingen andre Ulykker, saa tog det Livet af Ulriksen — De kan nok huske ham min Ven, Ben­ drejeren, som Hertz ogsaa omtaler i Komedien. Ja, han har nu for mange Aar siden lagt sine Ben ude paa Garnisons, og det var bare af den Grund, for det var nu Ulriksens Lyst at dreje rundt paa sine egne Ben om Søndagen, jeg tænker, fordi det var en be­ hagelig Afveksling fra alle de andres Ben, han drej­ ede paa de Søgnedage. Han sagde det selv, det ved den gode Gud, han gjorde, han sagde det selv, da han hørte, at der ikke blev mere af den Plaser — »Conradsen,« sagde han, »nu kan vi to gamle lige Knud Bokkenheuser: Det gamle København I. 24