DetGamleKøbenhavn_I

370 saa gerne straks stille os op i Rækken for at faa Ud­ gangsbillet fra dette elendige Liv. Jeg gør det allen- fals ikke længe, og vi har fulgtes ad i Livet, og maa- ske følges vi ogsaa ad i Døden.« — »Nej, Ulriksen,« sagde jeg, »det kan jeg ikke tjene dig i, desformedelst at dit Gravsted ligger ude paa Garnisons, men jeg har mit paa Assistens, saa vi kommer ikke til at følges ad under de Forhold, fordi du skal ad Øster­ bro, men de kører ud ad Nørrebro med mig.« -— Ja, se det var nu begribeligvis bare saadan i Spøg, for jeg havde jo aldrig troet, at han kunde have taget sig den Smule Dansemusik saa nær; men det gjorde han nu lige godt, for han havde jo ingen Interesse for de fædrelandske og rørende Melodier paa Har­ monikasser saadan som jeg. Det er ogsaa det, som har holdt mig oppe; men naar de nu vil ødelægge mig det hele og skære Huset her igemmel, saa . . . . ja, saa ved jeg ikke . . . . men jeg forsikrer Dem, gode Herre, de maatte meget hellere ha’ lagt den Gade tværs igemmel min egen Ligkiste, det vilde ikke have skaaret mig nær saa meget i Hjertet! Og det siger jeg lige ud, jeg dør med Protesten paa mine Læber, og det er jeg vis paa, at hvis de vil grave mig op, saa vil De i mit Hjerte finde indprentet de Ord: Spritfabrikken » Fortuna «.«