CE Maskindirektiv 2006-42-EF

sikre korrekt samling med den endelige maskine, uden at sikkerhed og sundhed bringes i fare. Monteringsvejledningen skal udformes på et af de officielle fællesskabssprog, der er godkendt af fabrikanten af den maskine, som delmaskinen skal inkorporeres i, eller af dennes repræsentant. § 390 Monteringsvejledning for delmaskiner Bestemmelserne i bilag VI finder anvendelse på delmaskiner, der er omhandlet i artikel 1, litra g), og defineret i artikel 2, litra g) – jf. § 46: kommentarer til artikel 2, litra g). Monteringsvejledningen for delmaskiner skal udarbejdes af fabrikanten af delmaskinen eller af dennes repræsentant og leveres til fabrikanten af den færdige maskine – jf. § 131: kommentarer til artikel 13. Monteringsvejledningen skal herefter indgå i det tekniske dossier for den færdige maskine – jf. § 392: kommentarer til bilag VII, del A, punkt 1, litra a). Monteringsvejledningen skal omhandle alle de sikkerhedsrelaterede aspekter af delmaskinen og af grænsefladen mellem delmaskinen og den færdige maskine, som montøren skal tage i betragtning ved inkorporeringen af delmaskinen i den færdige maskine. Det skal anføres i monteringsvejledningen, at det er nødvendigt at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der finder anvendelse på delmaskinen, og som ikke er blevet anvendt eller opfyldt, eller som fabrikanten af delmaskinen kun delvis har opfyldt – jf. § 385: kommentarer til bilag II, punkt 1, del B. I nogle tilfælde kan fabrikanten af delmaskinen anvende og opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, som vedrører vejledningen i bilag I, og anføre dette i sin inkorporeringserklæring. F.eks. kan fabrikanten af en motor, der skal inkorporeres i en mobil maskine, levere håndbogen. I andre tilfælde skal monteringsvejledningen for delmaskiner indeholde de nødvendige oplysninger, der vedrører delmaskinen, således at fabrikanten af den færdige maskine har mulighed for at udarbejde de dele af vejledningen, som vedrører delmaskinen. Monteringsvejledningen er rettet til fabrikanten af den færdige maskine og skal derfor kunne forstås af ham. I henhold til bilag VI, andet afsnit, skal monteringsvejledningen udformes på et af de officielle EU-sprog, der er acceptabelt for fabrikanten af den færdige maskine – jf. § 246: kommentarer til bilag I, punkt 1.7.1. Dette betyder, at hvis fabrikanten af delmaskinen kender fabrikanten af den færdige maskine, kan sproget i den monteringsvejledning, der leveres sammen med delmaskinen, aftales mellem de to parter i f.eks. salgsaftalen. Hvis der ikke foreligger en sådan aftale, skal monteringsvejledningen udformes på det eller de officielle EU- sprog i den medlemsstat, hvor fabrikanten af den færdige maskine er etableret, da det ikke kan antages, at fabrikanten forstår et andet sprog.

351

Made with