DenDanskeMarine_1814-1848_I

6

FREDSSLUTNINGENS UMIDDELBARE FØLGER

I Kristianssand maa man have faaet Nys om det passerede; thi den 5. April om Morgenen afsejlede Kaptajn SCHØNHEYDER med Briggen „Allart“ fra Kristianssand; men da der blev skudt paa ham fra Landbatterierne, gik det op for Besætningen, som for Størstedelen var norske og norsksindede, at Afsejlingen ikke stemmede med den norske Regerings Ønske, hvorfor de „paa den mest disciplinerede Maade“ henstillede til Chefen om ikke at føre dem til vanærende at svige deres Fædreland. Chefen bestemte sig da til at vende tilbage til Kristianssand, hvor Briggen blev taget i Besiddelse i Regen­ tens Navn og Chefen belagt med Arrest. Samme Dag modtog de tre andre Brigchefer, Kaptajnløjtnanterne C. LUT- KEN og SEIDELIN samt Premierløjtnant T. LuTKEN, gennem Kommandanten i Kristianssand, Oberst v. A h r en f e ld t , et Reskript af Prinsregenten, hvori denne erkendte H. M. Kongen af Danmarks Ejendomsret til Briggerne, men tillige erklærede, at Stillingen bød ham at holde dem tilbage i norske Havne, at befale norsk Flag hejst paa dem og at lade afgaa fra dem de Officerer, som ikke vilde aflægge Ed til Norges Sag. I de tre tilbageværende Brigchefers Rapport af 5, April om Sagen til Kongen sluttede de saaledes: „. . . . Vi erklærede da enstemmigen, at vi ikke kunde indvilge i, at noget fremmed Flag blev hejst paa de os anbetroede Brigger, og vi ansaa det for Pligt snarest at gaa under Sejl, og at vi ingenlunde kunde aflægge en Ed, som var stridende mod de Pligter, vi var Deres Majestæt skyldige. Paa Grund af denne Erklæring blev os i H. H, Prinsregentens Navn for­ kyndt Arrest, og vi er saaledes sat aldeles ude af Stand til at frelse de os anbetroede Brigger.“ Om Affæren i Kristianssand udtaler Admiral LuTKEN i Rapport af 13. April: „Man kunde ikke vente andet Udfald, da de var omringede af Batte­ rier og havde stor Pluralitet af norsk Besætning. Det er en tung Stilling for Officerer, naar de og deres Mandskab er under forskellig edelig Forpligtel­ ser, — Man kan ikke stole paa nogen, endog ikke paa den, med hvilken man ved Venskab og gensidig Agtelse staar i Forbindelse.“ Den 12. April udstedte Prinsregenten følgende Parolbefaling: „Idet jeg herved højtideligen erkender Hans Majestæt Kongen af Danmarks Ejendoms­ ret til de i Norges Havne nu værende Orlogsbrigger, hvilke ved Fredstrak­ taten til Kiel ej afstodes til Sverrig, erklæres ligeledes, at denne til Norges Søforsvar uundværlige Søstyrke indtil videre er taget i Norsk Tjeneste og vil saaledes føre norsk Flag og Vimpel. De danskfødte Officerer og Besæt­ ninger skulle snarest mulig overføres til deres Fædreland. Kaptajn FASTING

Made with