086559714

der fastgjort et Stykke Flint, saaledes at Gnisterne, naar man med Fyr- staalet slog ned ad Flinten, sprang ned og tændte Tønderet i Kassen. Ved at puste derpaa, fik man det endnu bedre i Glød, saa at man let var i Stand til at faa Ild i »Svovlstikken«, en lang, tynd, flad eller rund Træpind, en Stikke, der var dyppet i Svovl. Før Svovlstikken — at der bruges »Stikke« i Stedet for Pind, er et Bevis paa, at det er et gammelt Ord — kom i Brug, benyttede man harpiksholdige Fyrrepinde til at tænde Ild i ved Fyrtøjet. Enkelte Ste­ der fik de Navnet Fyrstikker, et Ord, der endnu bruges i Norge. Svovl­ stikker forekommer alt i Tyskland i det XIV. Aarhundrede. 1580 solgtes de i Leipzig af Sælgekoner paa Gaden sammen med Pebernødder og Æbler. Men med Fyrstikker og Svovlstikker kunde man kun tage Ild, hvor der var Ild, man kunde ikke frembringe, ikke skabe Ild. Det var det XIX. Aarhundrede, Kemiens Aarhundrede, forbeholdt at give Mennesket et saadant Herredømme over Naturen, at det i el Nu, uafhængigt af Tid og Sted, med en Haandbevægelse kan frem­ bringe Lys og Ild. Og alt, hvad man behøver dertil, er ikke stort andel og tager ikke større Plads op end en lille Pind. Den Mand, der opfandt den »kemiske Fyrstik«, som i el Nu kunde fremtrylle Ild, har gjort en lige saa stor Indsats i Menneskets Udvik­ lingshistorie som de ypperste af de Mænd, Historien kalder »store«. Med den første Fosforstik begynder Oplysningen først for Alvor i »de tusind Hj em«.