086559714

hvor Stikken ikke længere var af Træ, men af Voks, saa Fyrstikken blev til et lille Vokslys. Samtidig begyndte man ogsaa, paa Grund af den stærke Konkur­ rence, at søge efter billigere Ingredienser. Dr. Moldenhauer, Skaberen af den hessiske Tændstikindustri, indførte 1839 Lim som Hindemiddel i Stedet for Gummi, der andetsteds ogsaa blev erstattet med Dekstrin. Og Pro­ fessor Bottger i Frankfurt anvendte i 1810 Salpeter i Stedet for klorsurt Kali. I)e foran omtalte uheldige Egenskaber ved Fosforfyrstikkerne, der hidrørte fra disses store Eksplosibilitet, havde været saa øjeblikkeligt iøjnefaldende, at man straks med Energi havde kunnet taget fat paa at afhjælpe dem. Det var lykkedes, og vi saa, at Fabrikanterne efter at have taget de over for Publikum nødvendige Hensyn, havde kunnet begynde at tænke paa at inskrænkc Udgifterne ved Fabrikationen ved at søge efter billigere Materiale. Men nu viste det sig, at der med Fabrikationen af Fosforstikkerne var forbundet en frygtelig Sygdom, som først lidt efter lidt blev bekendt. Sammen med den Brandfare, der altid fulgte de let antændelige Fosforstikker, og med de hyppige Tilfælde af Selvmord og Forbrydelse, der saa let lod sig sætte i Værk ved Hjælp af denne stærke Gift, rejste denne Sygdom Fosfornekrosen en saadan Stemning mod Fosforstikkerne, at Kemikerne begyndte at over­ veje, om ikke det skulde være muligt at fremstille Tændstikker uden Fosfor. Fosfornekrosen hærgede Fosforstikfabrikerne til langt ned i sidste Aar- hundrede. Den foraarsagedes af Fosfordampene, som Arbejderne ikke kunde undgaa at indaande. Der kom stærke Betændelser i Kæbebenene, som efterhaanden smuldrede hen, Tænderne faldt ud, og under grufulde Lidelser døde Patienten. I Schweiz skred Lovgivningsmagten ind mod Fosforstikfabrikerne, og i Frankrig overtog Staten selv Fabrikationen for at kunne føre virk­ som Kontrol med den. Det viste sig her som alle Vegne, at Nekrose- tilfældenes Hyppighed og Styrke i høj Grad afhang af Fabrikens Ind­ retning. Men ganske umuliggøre dem kunde man ikke, dertil var Fa- brikhygieinen ikke tilstrækkeligt udviklet. Og selv om delle skulde lykkes saa nogenlunde, hvorledes skulde man saa komme Fosforstikkerne lil Livs og forhindre de mange Ildebrande, de afstedkom, eller de mange For­ brydelser, de gav Anledning lil? Vilde der ikke oparbejdes en saadan Mis­ stemning mod Fosforstikkerne, at man maatte frygte for et fornyet Forbud? Der var to Opgaver at løse: at fremstille en Tændstik, der var fri for Gift, saa den ikke kunde foraarsage Sygdom eller bruges i forbrydersk Øjemed, og at fremstille en Tændstik, der var mindre brandfarlig end Fosforstikken, der kunde antændes alle Vegne selv i en Lomme ved blot den letlesle Gnidning.