086559714

SIKKERHEDSTÆNDSTIKKEN en Maade, paa hvilken de to Opgaver blev løst, var ligefrem genial. Man fjernede det giftige, gule Fosfor fra Stikken og an­ bragte Fosforet paa en Strygeflade, men vel at mærke i en Form, der ikke længer var giftig. Brandfaren ved Fosforstikkerne var saaledes om ikke bævel, saa dog betydeligt indskrænket. I)e nye Stikker kunde ikke tænde alle Vegne som de gamle, man maatte have en Strygeflade med. Men Aarsagen til den frygtelige Nekrose og de forskellige Forbrydelser var med eet Slag hævet. Det staar for os som utvivlsomt, at del er Svenskeren, Professor Gu­ staf Erik Pasch , Lærer ved det Karolinske Institut og Lektor ved Vi­ denskabsakademiet i Stoekholm, der bar Æren for denne paa Tænd­ stikindustriens Omraade saa overordentlig betydningsfulde Opfindelse. Under 30. Oktober 1844 fik Pasch nemlig Patent paa en af barn gjort Opfindelse »at anvende Fosforoxyd, saa vel ren som i Form af Hydrat,, til Tilvirkning af en ny Slags kemiske Fyrtøjer«. I Patentansøgningen opgiver ban »at Stikkernes Sats skulde indeholde klorsurt Kali tillige med et andet brændbart Emne, særlig Svovlantimon, oga t Fosforoxy­ den skulde benyttes som Antændelsesmiddel, hvortil kunde tilsættes lidt Glaspulver, samt at denne Blanding skulde anbringes som Stryge- Hade paa Stikkernes Foderal«. Det varede ikke længe, før S. I. Bagge & Co.s kemiske Fabrik i Stock­ holm var i fuld Gang med Tilvirkningen af disse nye Sikkerhedstænd­ stikker. Naar de ikke fik større Udbredelse, end Tilfældet blev, skyldes del forskellige Omstændigheder, først og fremmest at de blev for dyre, sandsynligvis paa Grund af Vanskeligheden ved at fremstille det saa- kaldte Fosforoxyd; dernæst fordi dette Fosforpræparat ikke kunde bolde sig. Efter nogen Tids Forløb viste det sig i en Mængde Tilfælde, al Strygefladen havde mistet Evnen til at tænde Stikken. Professor Pasch havde antaget det rode Fosfor, som han benyttede til sine Strygeflader, for Ilte af Grundstoffet. Men fire Aar efter at hans.